Annonce
Tørring Folkeblad

Endnu en hund ramt af sjælden flåtsygdom

Carlo har fået humøret og appetitten tilbage efter en blodtransfusion og dobbelt penicillinkur. Han blev i foråret ramt af babesia canis - også kaldet hundemalaria - men er nu ved at være rask igen. Foto: Michael Svenningsen
To hunde fra lokalområdet har nu fået konstateret babesia canis efter bid af engflåt. Springerspanielen Carlo måtte have en blodtransfusion for at overleve.
Annonce

Tørring/Østbirk: Babesia canis er ikke en sygdom, man normalt forbinder med danske hunde. Men inden for de seneste måneder er to lokale hunde blevet syge med parasitten, der overføres fra engflåten.

Avisen kunne forleden fortælle om golden retrieveren Eddie fra Tørring, der i flere måneder havde malarialignende symptomer på grund af sygdommen.

Nu er der konstateret endnu et tilfælde, denne gang på Dyrlægecentret Brædstrup-Tørring-Uldum.

Her bragte Kirsten Jensen fra Østbirk sin syge hund Carlo ind i begyndelsen af maj, da den pludselig blev sløj, prustede og hverken ville spise eller drikke.

Engflåten

  • Engflåten har i de senere år bredt sig hastigt i hele Europa, og i 2017 blev den også fundet i Danmark. En guldsjakal, der blev skudt af en jæger, blev undersøgt af DTU Veterinærinstituttet, og her gjorde man landets første fund af engflåten.
  • Den er større end skovflåten, og som navnet angiver, opholder den sig gerne i åbent terræn, hvor skovflåten foretrækker miljøet i skove og høj vegetation, hvor der er højere luftfugtighed.
  • Engflåten kan overføre andre sygdomme end dem, vi kender fra skovflåten, herunder parasitten babesia canis, som også kaldes for hundemalaria. For hunde kan sygdommen være alvorlig - og ende med dødelig udgang.

Kilde: Naturguide.dk

Annonce

Var tæt på at dø

Dyrlægen kunne hurtigt konstatere, at den var helt gal, og at Carlo havde både høj feber og blodmangel.

- Det var en dødssyg hund, der kom ind, og da vi tog en urinprøve, var den ligeså sort som kaffegrums. Det er meget usædvanligt, og det fik alarmklokkerne til at ringe, fortæller dyrlæge Erik Holm-Christensen.

Carlo fik en blodtransfusion på klinikken og har det i dag meget bedre.

- Han får stadig pencillin, men han er i klar bedring. Han både spiser og drikker og logrer med halen igen, siger Kirsten Jensen om sin ni år gamle hund.

Annonce

Dyrlæge: Husk at forebygge

Dyrlæge Erik Holm-Christensen mener oven på mødet med Carlo, at der er grund til for alvor at gøre hundeejere opmærksomme på, at de skal forebygge mod flåter.

- Mange lever med, at hundene har skovflåter på sig, for så piller de dem bare af. Men efter at have set den her hund... sådan en infektion ønsker du ikke, at din hund skal være i nærheden af, siger Erik Holm-Christensen.

Ingen af de to lokale hunde, der for nylig har fået konstateret babesia canis, har været uden for Danmark i den periode. De har med andre ord begge fået parasitten herhjemme.

Kirsten Jensen har ikke haft Carlo med i udlandet i år, så det er i Danmark, han er blevet smittet med den sjældne flåtsygdom. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce