Annonce
Tørring Folkeblad

Følg sporet: Marie passede stationen i Hjortsvang fra start til slut

Hjortsvang Station lå lidt uden for landsbyen Hjortsvang og blev passet af Marie Hansen indtil den banen blev nedlagt i 1962. Arkivfoto: Glud Museum
På den sidste cykelrute langs Horsens Vestbaner ligger Hjortsvang Station, der indtil 1962 blev passet af Marie Hansen, hvis mand var baneformand.
Annonce

Hjortsvang: Niende og sidste etape af de historiske cykelruter langs Horsens Vestbaner følger sidegrenen fra Aale til Hjortsvang Station.

Turen, der er 13 kilometer lang, begynder ved Aale Station og går til Hjortsvang Station, der ligger ude på marken et stykke før Hjortsvang. Fra Hjortsvang og byens museum går ruten forbi Linnerup Kirke og østpå til Donnerup Plantage og tilbage til Aale.

Se beskrivelser af udvalgte seværdigheder herunder:

Ni historiske cykelture langs Vestbanen

Kend din landsby/Glud Museum har lavet rutebeskrivelser til ni cykelture langs Horsens Vestbaner - Tørringbanen inklusiv sidegrenen fra Rask Mølle til Aale/Hjortsvang.

Tørring Folkeblad bringer med jævne mellemrum uddrag fra beskrivelserne af de ni cykelruter. Første beskrivelse blev bragt i uge 20.

Detaljerede rutebeskrivelser samt oversigtskort til alle ruter kan printes fra Kenddinlandsby.dk under menupunktet Bakkedalsture.

Annonce

Aale foderstof

Aale Andelsfoderstof på Nyvej 21 blev oprettet i 1898. De første 30 år havde man lager ved brugsen. I 1928 opførtes et nyt lager tæt ved den kommende jernbane, og man fik sit eget sidespor.

Senere kom der foderblandingsanlæg, mølleri, gødningspakhus og hus med korntørringsanlæg. Efter banens nedlæggelse opførte man kornsilo, samt større tørreanlæg og mølleri og senere plansiloer. Siloerne og produktionsanlæg blev revet ned i 2002.

Langs Aale Bygade er der opsat en række QR-koder. Ved at scanne koden med sin telefon kan man få historier fra stedet med tekst, billeder eller video.

På vej mod Hjortsvang ligger Aale Vestermark, hvor de 14 beboere på Vestermarken i 1929 fik deres eget beskedne trinbræt.

Annonce

Hjortsvang Station

Hjortsvang Station ligger på Hjortsvangvej 19.

Ved Hjortsvang kom stationen med foderstoflager og pakhus til at ligge ved siden af møllen – ca. én km fra byen. Som samlingssted for de grise, der hver torsdag skulle leveres til Horsens Slagteri, blev der ved et skiftespor i nærheden af stationen bygget et overdækket griserum med 1,5 m høje sider af beton, stengulv og en rampe, hvor grisene selv kunne gå direkte ind i banevognen, som kunne rumme ca. 40 grise.

Stationsforstanderen fik 10 øre pr. gris for ulejligheden – senere forhøjet til 25 øre. Desuden betalte landmanden banen 65 øre pr. gris.

Hjortsvang Station blev i alle årene passet af ekspeditricen Marie Hansen. Hendes mand, Laurits, var baneformand og passede strækningen mellem Flemming og Linnerup.

En ekspeditrices løn var 40 kroner om måneden plus bolig og brændsel. I travle perioder kunne der komme 12-14 tog om dagen, og der var post at ordne morgen og aften. Pengene var små og børnene mange (otte styk), så symaskinen stod på kontoret, klar til at sy, når tiden tillod.

Da banen blev nedlagt i 1962, besøgte Århus Stiftstidende Marie Hansen. Symaskinen blev næsten ikke brugt mere.

- Den er blevet overflødig, ligesom banen, lød det.

Seksualvejleder Mai Mortensen har fået mange reaktioner på sin regnbue-børnebog. Rigtig mange positive, men også enkelte negative. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Hjortsvang by

Allerede inden banen kom til, var Hjortsvang en driftig landsby med mange handlende og håndværkere.

På det smukke, lille frilandsmuseum Hjortsvang Museum er der gamle huse og masser af spændende sager, der fortæller om livet på egnen. Museet har til huse på Vroldgård - Bækvej 20 - en af de gamle gårde i Hjortsvang, som ikke blev udflyttet.

Annonce

Donnerup Plantage

I 1944 blev et engelsk Lancaster fly angrebet og brød i brand på vej hjem fra en mission i Østersøen. Flyet styrtede ned her, hvor der rejst en mindesten over de dræbte flyvere.

Stanley Hodge nåede at springe ud i faldskærm. Han overlevede og kom tilbage til Australien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Annonce