Annonce
Tørring Folkeblad

Flere muligheder for lokale coronatest: Nu med tidsbestilling

Køen til at blive coronatestet på Juelsminde Skole var lang, da muligheden bød sig i fredags 15. januar, og det samme var tilfældet, da testbilen kom til Tørring tirsdag. Så nu tilbydes der endnu flere lokale test. Arkivfoto: Emil Fibiger
I denne uge har der været mulighed for at blive coronatestet i Juelsminde, Tørring og Løsning. Nu forlænges den ekstra test-mulighed indtil videre til 7. februar. Denne gang skal man dog bestille tid på forhånd.
Annonce

Juelsminde/Hedensted/Tørring: Mulighederne for at blive testet for coronavirus i Hedensted Kommune udvides nu betragtelig med åbent hver dag i et midlertidig testcenter i Hedensted Centret samt tre til fire dage om ugen i Tørring og Juelsminde.

Udvidelsen sker som følge af , at Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker at endnu flere lader sig teste for corona, ligesom borgere, der møder på arbejde opfordres til at lade sig teste en gang om ugen. Det oplyser Hedensted Kommune i en pressemeddelelse.

Testen er den såkaldte PCR-test med podning i halsen, hvor der kan gå op til 48 timer, inden der er svar, og som noget nyt vil det blive nødvendigt med tidsbestilling, ligesom børn helt ned til to år vil kunne blive testet i Hedensted.

Annonce

Lange køer

I følge Henriette Petersen fra Hedensted Kommune har køerne til at blive testet for corona i Juelsminde i fredags og mandags, samt i Tørring i går tirsdag været lange. I Tørring stod så mange endda i kø tirsdag middag, at en ekstra testbil blev kørt fra Aarhus dertil.

I dag onsdag er testbilen som tidligere annonceret i Tørring og torsdag 21. januar kommer den til Boldhallen ved Løsning Skole på Ny Skolegade 13. Her kan man bare møde op for at blive testet uden at bestille tid.

Her kan du blive testet

Juelsminde Skole, Vejlevej 7: Hver tirsdag, torsdag og søndag i perioden 24. januar til 7. februar. Aldersgrænse 12 år.

Hedensted Centret, Gesagervej 70 (Indgang A): Hver dag i perioden 25. januar til 7. februar. Aldersgrænse to år

Gudenåcenteret Tørring, Kirkevej 10 (benyt hovedindgangen fra Kirkevej): Hver mandag, onsdag, fredag og lørdag i perioden 22. januar til 6. februar. Aldersgrænse 12 år.

Løsning Boldhal, Ny Skolegade 13 (Indgang direkte i Boldhallen - ikke gennem skolen): Kun fredag 22. januar til søndag 24. januar. Aldersgrænse to år.

Desuden er der mulighed for test uden tidsbestilling onsdag 21. januar på Tørring Skole og torsdag 22. januar i Boldhallen i Løsning.

Bestil tid på coronaprover.dk. Medbring mundbind og det gule sundhedskort. Alle testcentre vil have åbent fra kl. 9 til 16.

Men fra fredag 22. januar skal man altså bestille tid til test i de midlertidige testcentre, der fremover får til huse i Gudenåcenteret i Tørring, på Juelsminde Skole og i Hedensted Centeret. For sidstnævnte åbner teststedet dog først mandag 25. januar.

I den førstkomne weekend, fredag 22. januar til søndag 24. januar vil det til gengæld være muligt at blive testet i boldhallen på Løsning Skole, Ny Skolegade 13. Også med tidsbestilling.

Der er åbent for tidsbestillingen til de nye steder nu via coronaprover.dk

Annonce

Også små børn

I Tørring og Juelsminde vil det forsat kun være muligt for børn og voksne over 12 år at blive testet, mens det som noget nyt også bliver muligt for børn helt ned til to år at blive testet i Hedensted/Løsning.

I følge Henriette Petersen fra Hedensted Kommune, tilbydes alle kommuner, der ikke har faste teststeder i Region Midt, midlertidige testcentre indtil videre frem til 7. februar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe.

Fra kommunens side er man især glad for, at det nu også bliver muligt at blive testet lokalt i weekenden, hvilke flere har efterspurgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 6

Annonce