Annonce
Tørring Folkeblad

Forsker med Tørring-rødder er kommet i fornemt prisfællesskab

Jakob Kibsgaard, der har rødder i Tørring, bidrager med sin forskning til, at omstillingen til bæredygtig energi kan lykkes. Pressefoto: Brian Peter Knudsen

Hæder:  41-årige Jakob Kibsgaard, der stammer fra Tørring, har netop modtaget Hartmann Fondens Diplompris på 150.000 kr.

Prisen har han modtaget for sit arbejde med at udvikle bedre katalysatorer, så man kan lave bæredygtige brændstoffer, som f.eks. brint, uden at det koster for meget energi.

Hartmann Fondens Diplompris er tidligere både givet til prominente forskere inden for videnskabens verden som Eske Willerslev, men også til andre fremtrædende personer som skuespilleren Thure Lindhardt og arkitekt Margrét Matthiasdottir.

Annonce

Jakob Kibsgaard er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og er en af de ledende kræfter i den eksperimentelle del af arbejdet med at udvikle katalysatorerne. Han blev i december 2020 desuden tildelt et femårigt legat af Det Europæiske Forskningsråd.

Han er opvokset i Tørring og blev student fra Tørring Gymnasium i 1999, hvor hans far, Peter Kibsgaard, i øvrigt i mange år har undervist i bl.a. fysik.

Jakob Kibsgaard har en ph.d. i fysik og nanoteknologi fra Aarhus Universitet i 2008. Han har arbejdet som forsker ved Stanford University i seks år og ved iNANO Centret ved Aarhus Universitet i to år.

Siden 2016 har han været ansat ved Institut for Fysik ved DTU. Han bor med sin hustru i Lyngby nord for København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 18

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 17

Tørring Folkeblad

Mathilde Grosbøl: - Fantastisk at kunderne har brugt tid på at rose vores butik

Tørring Folkeblad

Bogsnak i Uldum Kær

Tørring Folkeblad

Klummen: Gå dig glæde til

Annonce