Annonce
Tørring Folkeblad

Frisør ramt af covid-19: Påvirker mindst 50 kunder

Helle Skovdal driver Salon Skovdal på Bredgade i Tørring. Arkivfoto
Helle Skovdal fra Salon Skovdal i Tørring er testet positiv for covid-19. Salonen er lukket, og samtlige hendes kunder fra sidste uge er blevet bedt om at blive testet.
Annonce

Tørring: Der bliver ikke svinget med sakse og hårfarve den kommende tid hos Salon Skovdal i Tørring. Salonens indehaver Helle Skovdal fik søndag besked om, at hun er positiv med covid-19.

- Jeg har haft løbenæse hele ugen, men blev først rigtig skidt og snottet fredag aften. Jeg har for sjovt sagt, at det føles som en mandeinfluenza, men det er meget anderledes. Jeg har ondt i hele kroppen og kan ikke finde ro nogen steder, fortæller Helle Skovdal, der oveni sygdommen er plaget af, at hun har to brækkede ribben efter et styrt på moutainbike.

Siden hun fik sin positive test søndag har hun ringet til knap 50 kunder samt en håndfuld private venner, som hun har været i kontakt med i den forgangne uge.

- Smittesporingsenheden ville gerne gøre det, men der kan gå op til tre dage, inden de har fået fat i så mange, så det ville jeg ikke vente på. Jeg er rigtig træt af det over for mine kunder og alle dem, der nu ikke kan gå på arbejde eller passe deres studier pga. mig, men jeg har ikke mødt nogen sure miner og alle har haft forståelse for situationen, lyder det fra en hostende Helle Skovdal.

Annonce

Som ringe i vandet

Blandt Helle Skovdals kontakter er blandt andet indehaver af Blomsterhuset Ramdal, Line Minea Ramdal, hvorfor Blomsterhuset har begrænsede åbningstider de kommende dage.

- Det er virkelig gået op for mig, hvor vigtigt det er at se så få mennesker som muligt, for det spreder sig som ringe i vandet. Nu håber jeg bare, at jeg ikke har fået smittet en hel masse, lyder det fra Helle Skovdal.

Hun har ingen anelse om, hvorfra hun har fået smitten.

- Min eneste mistanke går på, at jeg var i Tivoli Friheden forrige lørdag med en million andre mennesker, men jeg ved ikke, om det er derfra. Jeg synes, vi var meget opmærksomme på at holde afstand og spritte af, lyder det fra Helle Skovdal.

Antallet af nye coronatilfælde i Hedensted Kommune den seneste uge er 29, hvilket er det højeste niveau hidtil.


Jeg har ondt i hele kroppen og kan ikke finde ro nogen steder.

Helle Skovdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Springvandet slukkes

Tørring Folkeblad

Adventsmøde i Hammer

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 46

Annonce