Annonce
Tørring Folkeblad

Gaveregn over Uldum i november: Corona har tvunget erhvervsforening til at tænke nyt

Jul i Uldum bliver lidt anderledes i år på grund af corona. Arkivfoto
Uldum Erhvervsforening har droppet sit succesfulde nøglesalg til fordel for daglig udlodning af gaver på Facebook i november. Juletræstænding 26. november bliver livestreamet.
Annonce

Uldum: Intet har været, som det plejer, i 2020, og julen i Uldum bliver ingen undtagelse.

Normalvis står Uldum Erhvervsforening for et populært arrangement i slutningen af november, hvor der bliver danset om juletræ, og der er nøglesalgs-konkurrence, men på grund af corona-situationen har foreningen valgt at gå nye veje i år.

- Vi synes ikke, vi kan retfærdiggøre at bede folk om at stå i kø til at prøve deres nøgler af, så derfor vil vi gøre noget andet i år. Samtidig synes vi også, det vil være ærgerligt, hvis der ikke bliver noget som helst, fortæller Mathilde Grosbøl fra erhvervsforeningen.

Uldum Erhvervsforening

Følgende er medlemmer:

Uldum huse, Uldum Motorcentral, Uldum Bilcenter, Ent. Allan Jensen, Uldum Byg, Winnies, Vores Værtshus, Vognmand Arne Eriksen, Uldum Auto, Uldum Kro, Uldum VVS, Uldum Apotek, Thisgaards Auto, CMP Consult, Martinsen (Tørring), Middelfart Sparekasse, Landbrugets Traktorafprøvning, Karen Noe Design, Johans/Fru Larsen, Hårfidusen, Grosbøl, FM Maskinfabrik, Dechra, Dagli’ Brugsen, Chem-tec Plating, Bøgballe Maskinstation, AJ Maskinfabrik.

Som en erstatning for nøglesalgs-konkurrencen har erhvervsforeningen derfor besluttet at udlodde en gave på Facebook hver eneste dag i november.

- Normalvis plejer overskuddet fra nøglesalgs-konkurrencen at gå til et godt formål. Da vi ikke får noget overskud ind i år, har vi i stedet valgt at gøre noget godt for vores medlemmer ved hver dag i november at udlodde en gave i deres navn. Selvom nogen måske tænker, at Uldum er en lille by, så har vi faktisk 28 erhvervsdrivende i vores forening, fortæller Mathilde Grosbøl med et smil.

Annonce

Streamer julemanden

I november måned vil det desuden være muligt at deltage i en konkurrence om et rejsebevis til Hvidbjerg Feriecenter, et elektrisk løbehjul og en gavekurv ved at lægge sit navn og telefonnummer i en bowle, når man handler i en af Uldums butikker.

Vinderne vil blive udtrukket 26. november, hvor vedkommende vil blive ringet op. Man kan kun vinde, hvis man tager telefonen.


Vi synes ikke, vi kan retfærdiggøre at bede folk om at stå i kø til at prøve deres nøgler af, så derfor vil vi gøre noget andet i år.

Mathilde Grosbøl


26. november vil byens butikker desuden have åbent til klokken 20, og julemanden vil som tidligere år komme og tænde juletræet. Det hele vil blive livestreamet, så alle har mulighed for at følge begivenheden i coronasikker afstand.

- Der kommer også lidt musik og udskænkning, men vi kommer ikke til at spærre gaden af, som vi plejer. Da det foregår udenfor og flere forskellige steder, mener vi godt. vi kan gennemføre arrangementet forsvarligt i forhold til corona, men vi opfordrer selvfølgelig til, at folk holder afstand og bruger maske i butikkerne, lyder det fra Mathilde Grosbøl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce