Annonce
Tørring Folkeblad

God træning: Fitnesscenter brugte coronapause til renovering

Selvom RM Fitness som alle andre har været lukket ned under coronakrisen kan overarmene på bestyrelsesmedlemmerne nemt være blevet større, da de flere gange  har flyttet rundt på centerets tunge maskiner pga. en renovering.  Fra venstre er det  Lone Højsgaard, Lars Vestergaard, Bjarne Jensen, Casper Månsson, Berit Pold Sejr og Sussi Møller. Sidste bestyrelsesmedlem, Louise Larsen, kunne ikke deltage ved fotograferingen. Privatfoto
En omstillingsparat bestyrelse og frivillige har sørget for, at RM Fitness's 400 medlemmer er mødt ind til et totalt istandsat center efter coronanedlukningen. Selv har de holdt formen ved lige ved at flytte rundt på maskinerne op til flere gange.
Annonce

Rask Mølle: Fitnesscentret i Rask Mølle Hallen, RM Fitness, har fået noget af en makeover, mens landet har været lukket ned af corona. Det fortæller formand Berit Pold Sejr, der flere gange har måttet ændre planer undervejs.

Inden landet blev lukket ned, havde RM Fitness, der er foreningsdrevet, nemlig planlagt en to uger lang lukning i maj, da centeret skulle renoveres.

Men da fitnesscenteret og resten af landet måtte lukke i midten af marts, besluttede bestyrelsen at fremrykke renoveringen, samtidig med at der blev arrangeret udendørs træning.

- Det betyder, at vi er nødt til at flytte de uhåndterbare og tunge maskiner flere gange. Først for maleren og siden flere gange for gulvlæggeren, da gulvet viser sig at være mere skadet end forventet, fortæller Berit Pold Sejr.

Hun måtte sammen med de øvrige frivillige endda flytte nogle af de tunge maskiner endnu en gang for at overholde afstandskrav, da centeret pludselig fik lov til at åbne op i juni måned.

Annonce

Blev nemmere

- Som med flytningen af maskinerne er træning i RM Fitness svært og hårdt i begyndelsen, men bliver hurtigt nemmere og sjovere, konstaterer Berit Pold Sejr, som også udtrykker taknemmelighed for den store opbakning centeret nyder, når der skal flyttes maskiner, men også når der skal gøres rent eller betales kontingent.

- Da vi lavede centeret i 2012 var det med et håb om at få ca. 150 medlemmer. I dag har vi et medlemstal på lidt over 400 personer inklusiv instruktører og bestyrelse, og det er vi selvsagt meget stolte over.

På den coronaforsinkede generalforsamling udvidede bestyrelsen sig med to personer for at kunne bruge mere tid på at udvikle og tilpasse centeret.

Den nye bestyrelse består af Berit Pold Sejr (formand), Bjarne Jensen (næstformand), Lars Vestergaard (kasserer), Casper Månsson,  Lone Højsgaard, Louise Larsen og Sussi Møller.


Som med flytningen af maskinerne, er træning i RM Fitness svært og hårdt i begyndelsen, men bliver hurtigt nemmere og sjovere

Berit Pold Sejr
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Han grundlagde virksomhed, fik pustet nyt liv i gammel mølle og trak sig tilbage som kursus-bestyrer: Nu er Knud død

Tørring Folkeblad

Alle kanoture fra Tørring er for første gang i 26 år udsolgt: Politiker har nu fået afslag på 3000 ekstra sejladser

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport - uge 30

Annonce