Annonce
Tørring Folkeblad

Her er tre bud på, hvor du finder hjælp til fastelavnskostumet

Anette Danielsen fra Nynne og Co. møder mange forældre, der selv kaster sig ud i at sy prinsessedrømen eller superhelte dragten. Foto: Michael Svenningsen

Hjemmesyet, købt eller panikløsningen? Avisen guider dig til, hvor du kan hente hjælp til at få børnene klædt godt ud til fastelavn.

Annonce

Hedensted: Om halvanden uge skal katten slås af tønden og fastelavnsbollerne guffes, men inden skal poderne have styr på udklædning, og det kan være en udfordring. For hvordan får man Emil på fem til at ligne yndlings-aktionfiguren eller Ida til at ligne yndlingsprinsessen?

Her kommer et par bud.

Færdiglavede fastelavnskostumer kan bl.a. købes i Bio Hjørnet i Tørring. Arkivfoto.
Annonce

1. Den købte

Det nemmeste er selvfølgelig at købe et fastelavnkostume, hvis børnene vil være en kendt figur eller noget mere almindeligt som prinsesse eller ridder.

Kostumer, så børnene kommer til at ligne en figur kendt fra TV, kan være svære at lave selv, så her er en købt version nemmere at gå til.

Selv til de helt små børn bliver der solgt fastelavnskostumer, og i Bog og Idé i Hedensted , Biohjørnet i Tørring og Superbrugsen i Tørring finder man et bredt udvalg af kostumer i mange størrelser.

Annonce

2. Den hjemmelavede

Mange forældre vælger selv at kaste sig over symaskinen til fastelavn. Hos Nynne og Co., stofbutikken i Hedensted, mærker ejer Anette Danielsen allerede i januar interessen for fastelavn. Børn og forældre kommer ind og kigger på opskrifter eller stof.

- Det sjove er, at folk, der ikke har den store erfaring i at sy, også kommer og spørger, hvoran de kan skabe et kostume. Så en fastelavnsekspedition kan godt tage lang tid, siger Anette Danielsen.

I den hjemmelavede model er det kun fantasien, der sætter grænsen, og stofbutikken har nogle grundmodeller, som man kan omdanne til alt fra en dinosaurus til en sommerfugl.

- Det sjove ved at lave kostumet selv er, at man kan involvere børnene, siger Anette Danielsen.

Annonce

3. Den desperate

Er tiden løbet, eller man ikke har de kreative evner, kan man med få virkemidler imødekomme børnenes ønske om et kostume.

Den klassiske er selvfølgelig et spøgelse: Et hvidt lagen med huller i.

En anden er papkassen, som man maler i det tema, man vil, og skærer hul til hoved og arme. Går barnet til fodbold eller spejder, kan det tøj også bruges i en snæver vending. Er mor eller far i et bestemt fag, kan deres tøj også bruges som udklædning ved hjælp af opsmøgning eller nogle sikkerhedsnåle. Bare det lige kan holde, til slikket er faldet ud af tønden.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Grundtvig for nydanskere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Teater på sognegården

Tørring Folkeblad

BID bliver virtuelt

Annonce