Annonce
Tørring Folkeblad

Hjortsvang åbner op for bagagerummene til sportsfest

Havetraktor-træk er en fast del af Hjortsvang Sportsfest. Arkivfoto
Hjortsvang Ungdoms- og Idrætsforeningen inviterer traditionen tro til Sportsfest i Hjortsvang fra 20. til 29. juni. I år er der bl.a. bagagerumsmarked på programmet.
Annonce

Hjortsvang: Meget er som det plejer, men der er også nye initiativer, når Hjortsvang Ungdoms og Idrætsforening fra 20. til 29. juni traditionen tro inviterer til sportsfest i Hjortsvang.

Blandt nyhederne er et bagagerumsmarked lørdag 29. juni om formiddag. Det fortæller Anette Bruun, der er med til at arrangere sportsfesten.

- Det er noget, vi har talt om at lave i flere år, og nu skulle det være, så vi håber, at rigtig mange vil støtte op enten som sælgende eller handlende, lyder det fra Anette Bruun.

Hun oplyser desuden, at interesserede bagagerumssælgere senest 20. juni skal henvende sig til Helle Hudecek for at reservere pladsen.

- Man må sælge, lige hvad man vil. Det er gratis at stille op, men man skal selv sørge for borde o.l., fortæller Anette Bruun.

Sportsfesten begynder traditionen tro allerede torsdag i uge 25 (20. juni) med bankospil og amerikansk lotteri i Klubhuset. Søndag 23. juni fejres sankthans med fællesspisning og efterfølgende bål, samt båltale ved en hemmelig gæst.

Fredag 28. juni åbner festpladsen med bl.a. fodbold, auktion og bakke-rafling på programmet. Der vil være mulighed for forplejning ved pandekagebogen, og for børnene vil der bl.a. være hoppeborg.

Lørdagens program byder ud over bagagerumsmarkedet på gratis sildebord, havetraktortræk og holddyst. Sidstnævnte kommer til at foregå lidt anderledes end tidligere år, oplyser Anette Bruun.

Lørdag aften er der lagt op til fest med spisning og live-musik, mens sportsfesten sluttes af søndag med fælles oprydning.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce