Annonce
Tørring Folkeblad

Kommentar: Hvad nu hvis, vi gjorde Hovedgaden til en blind vej?

Det er på arealet her, hvor Hovedgaden, Gl. Jernbanevej og Stationspladsen møder hinanden, at borgerforeningen har planer om at lave en mindre park.Arkivfoto: Ingrid Trier

Jeg har en mental post-it med tre små ord hængende i mit hoved. Ordene får mig ind imellem til at stoppe op. Når tingene kører for meget på rygraden, når rutinerne tager over, så kan det være en fordel at tænke, hvad nu hvis?

Post-it lappen dukkede op, da jeg forleden mødtes med borgerforeningen i Rask Mølle, der ville fortælle mig om deres plan med at omdanne Honum El-grunden til en lille park med flagstang, blomster, borde-bænke sæt mv.

Al respekt for deres arbejde, men efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvad nu hvis…?

Hvad nu hvis, man stoppede op, hævede barren en smule og benyttede anledningen til at lave en lidt større helhedsplan for udviklingen af bykernen i Rask Mølle?

Hvad nu hvis, der kunne pilles noget af trafikken ud af ligningen som pt. gør det svært at drømme om f.eks. en legeplads på grunden?


Tænk, hvis der kunne skabes noget, der kunne være med til at sætte Rask Mølle på det lokale landkort, skabe liv i midtbyen og bakke op om de erhvervsdrivende, der stadig er i byen.

Fra kommentaren


Hvad nu hvis, man lukkede Hovedgaden af i den ene ende? Så vil man med området foran kroen have en grund, der vil være stor nok til en legeplads og meget mere, der ville kunne skabe liv til glæde for byens borgere, kroen og pizzeriaet.

Her kunne f.eks. være et mølle-legetårn, en scene, en kæmpe trold, den vildeste svævebane fra Møllebakken bag om kroen eller noget helt femte, som jeg er sikker på, byens borgere i en fælles brainstorm, er meget bedre til at finde frem til end jeg.

Tænk, hvis der kunne skabes noget, der kunne være med til at sætte Rask Mølle på det lokale landkort, skabe liv i midtbyen og bakke op om de erhvervsdrivende, der stadig er i byen, så udviklingen ikke kun foregår i periferien.

Så ville fonde m.m.  måske være mere villige til at bakke op om projektet, så ville huspriserne på Hovedgaden nu i form af en rolig blind familievenlig vej måske stige, og bykernen vil igen blive attraktiv i stedet for tom, trist og øde.

Og ja, det er uendelig flabet af mig, der ikke har boet i byen i 20 år, her i 11. time at komme og stille spørgsmål ved byens udvikling. Det er ikke mig, der skal trække læsset med at tegne streger, indsamle penge, skaffe frivillig arbejdskraft og høre på alle andres brok over, hvordan tingene kunne være gjort anderledes.

Jeg ved godt, at der er alverdens forhindringer i vejen for gode ideer. Jeg har den dybeste respekt for de mennesker, der engagerer sig i deres by og som ganske frivilligt gør, hvad de kan for at gøre den bedre, og jeg har fuld forståelse for, hvis ingen har lyst til at gå ind i et projekt, der kan risikere at tage år om at blive til virkelighed.

Men, for der er altid et men, nogle gange skal man også tillade sig at tænke, hvad nu hvis. Drømme stort - tegne nogle lidt større linier, få et indspark udefra for at skabe en positiv forandring og ikke stå alt for meget i stampe.

Ingrid Trier, journalist. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Nu skal der sættes pris på lokale butikker: Detailhandelspris uddeles for første gang

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Annonce