Annonce
Tørring Folkeblad

Købmænd vinder fortsat på coronakrisen: Det er bedre end at være håndspritproducent!

Michael Petersen fra Dagli'Brugsen i Lindved er blandt de købmænd, der har oplevet stigende salg under coronakrisen. Også mængden af pakkepost er steget betragtelig. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Selvom omsætningen ikke når samme højder som midt i marts, så er det fortsat en bragende succes at stå i spidsen for dagligvarebutikkerne i øjeblikket, fortæller flere købmænd og brugsuddelere i Hedensted Kommune.
Annonce

Lindved/Daugård/Stenderup: Da avisen snakkede med en håndfuld af Hedensted Kommunens købmænd og brugsuddelere for godt en måned siden, var der stor begejstring at spore. Kunderne væltede nemlig ind i de mindre dagligvarebutikker, hvilket fik omsætningen til at skyde i vejret.

Brian Hedegård, der åbnede Min Købmand i Stenderup i august, sagde i den anledning, at det eneste, der var bedre at være end selvstændig købmand, var at være producent af håndsprit. En holdning, han nu har revurderet.

- Jeg vil faktisk sige, at det har overgået håndsprit, for det har vi næsten for meget af nu, siger Brian Hedegård med et stort smil. Et smil, der i den grad er berettiget.

For selvom omsætningen i dag ikke når samme højder, som den gjorde kort efter Danmarks nedlukning, så er den stadig på et niveau, der er langt over vanlige standarder.

- Mens vi i både januar og februar lå under budget, ender vi april med nær 200.000 kroner over budgettet, mens vi nok sælger for omkring 20 til 30 procent mere dagligt. Mens det i starten var friskvarer som mælk, grønt, kød og brød, så er det nu i højere grad almindelige dagligvarer, folk køber stort ind af. Så det er stadigvæk en kæmpe succes at være selvstændig købmand, fortæller Brian Hedegård, der fortsat bestiller en større mængde varer hjem end før coronaudbruddet, hvorfor han nu råder over det største varelager i sin tid som købmand.

Mens vi i både januar og februar lå under budget, ender vi april med nær 200.000 kroner over budgettet, mens vi nok sælger for omkring 20 til 30 procent mere dagligt. Så det er stadigvæk en kæmpe succes at være selvstændig købmand.

Brian Hedegård, indehaver af Min Købmand i Stenderup

Annonce

Lukket grænsehandel øger salget i lokale butikker

Og det er ikke bare i Stenderup, at der fortsat meldes om heftig kundetrafik og succes på den økonomiske front.

Allan Kring Bülow, bror til Brian Hedegård og indehaver af Min Købmand i Daugård, er også godt tilfreds med den nuværende høst, selvom det er svært at ramme identiske tal som i marts.

- I april er vi 22 procent over budgettet, så det klager vi på ingen måde over, siger Allan Kring Bülow, der har været nødsaget til at have ekstra bemanding på i de seneste uger.

Johs Yding, indehaver af Købmand Johs Yding i Stouby, kan heller ikke klage over den købmandslivet i øjeblikket.

- Det er faldet lidt mere ro på, men vi er nok fortsat 15-20 procent over normale standarder. Vi kan eksempelvis mærke, at der er lukket for grænsehandel, da vi sælger langt flere øl og sodavand end vanligt, siger han. Noget, der også kan mærkes i Dagli' Brugsen i Lindved.

- Vi sælger helt ekstremt meget øl og sodavand i øjeblikket, så det er tydeligt, at grænsehandlen vægter tungt. Så for min skyld må de gerne holde grænsen lukket længe endnu!, fortæller brugsuddeler Michael Petersen.

Brian Hedegård (t.v.) og storebror Allan Kring Bülow, der er selvstændige købmænd i henholdsvis Stenderup og Daugård, melder om fortsat flot omsætning, selvom det ikke kan måle sig med marts' vanvittige tal. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce