Annonce
Tørring Folkeblad

Kevin lever godt op til sit mellemnavn "Vinther": Han skruer på kæmpemaskiner i Grønland

Formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens-Aage Jensen overrakte Kevin Vinther Rasmussen en check på 10.000 kroner foruden diplomet. Foto: Dansk Maskinhandlerforening
Kevin Vinther Rasmussen har fulgt en særlig talentlinje og fik et 12-tal til sin svendeprøve. I dag har han job i Vestgrønland, hvor han blandt andet er mekaniker på store borerigge.

Legat: Forleden lagde et par repræsentanter for Dansk Maskinhandlerforening vejen forbi Maskiner A/S i Horsens for at overrække Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat til  den 23-årige mekaniker Kevin Vinther Rasmussen.

Kevin Vinther Rasmussen, der er fra Rask Mølle, sluttede af med et 12-tal i sin svendeprøve og har gennem sin uddannelse været på talentspor, hvilket betyder, at han har haft flere fag på et højere niveau end normalt.

I sin tale til Kevin sagde Jens-Aage Jensen, formand i Dansk Maskinhandlerforening:

Annonce

- Du har gennem din uddannelse udvist stor flid og engagement. Du er meget samarbejdsvillig både i forhold til kunder og kollegaer, og så udstråler du stor energi og optimisme i dit arbejde. Derfor håber vi også, at du, når du er færdig med at opleve verden, vender tilbage til Danmark og arbejder videre i dit fag her.

Et koldt eventyr trak

Kevin Vinther Rasmussen er i øjeblikket ansat hos Munck Civil Engineering, og han er udstationeret i Grønland, hvor han reparerer maskiner, der bruges i byggeriet af en ny lufthavn i Ilulissat i Vestgrønland.

- Da jeg var færdiguddannet, blev jeg her hos Maskiner A/S et halvt år og var rigtig glad for det. Men så var der en, der tilfældigt sendte et opslag til mig om arbejde på Grønland, og jeg tænkte hvorfor ikke prøve at søge det. Jeg havde faktisk ikke prøvet at flyve før, da jeg tog afsted første gang, så det var noget af et spring, fortæller Kevin i en pressemeddelelse om legatet.

- Jeg bor i en camp ved lufthavnen og er typisk afsted otte uger ad gangen og hjemme i to uger, men jeg har også været afsted i længere perioder, tilføjer han.

Annonce

Helt andre maskiner end i Danmark

- Det spændende er, at det er nogle helt andre maskiner, end dem vi ser i Danmark. Man kan ikke bare grave, da det er fjeld, som skal sprænges væk, for at man kan bygge lufthavnen. Jeg servicerer blandt andet nogle borerigge, som kan bore 27 meter ned i jorden, og der er en masse teknik i dem, som jeg ikke har arbejdet med før.

- Jeg var på et 14-dages kursus i Sverige for at lære noget mere om dem, og nu går det fint, men det var jo et helt nyt område for mig. Vi har også minedumpere og generelt er maskinerne bare store, tilføjer den unge mekaniker.

- Da jeg kom derop, var vi kun to mekanikere. Det var et virkelig stort ansvar, jeg fik fra starten, hvilket jeg har lært meget af. Der kommer jo ikke bare lige en anden mekaniker, hvis der er noget, man ikke kan finde ud af.  I starten var der heller ikke noget værksted, så det kunne godt være noget koldt i januar/februar måned at skulle stå udenfor og reparere noget – og mørkt var det også, fortæller Kevin Vinther Rasmussen.


Vi håber, at du vender tilbage til Danmark og arbejder videre i dit fag her, når du er færdig med at opleve verden.

Jens-Aage Jensen
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Læser undrer sig: Højt græs i vejrabatter spærrer for udsynet

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Tilløbsstykke: Folk væltede ind til loppesalg på 125 år gammel slægtsgård i Vonge

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Garnbutik lukker

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 29

Tørring Folkeblad

Fra 30 kvm lejlighed i Esbjerg til 205 kvm villa i Hedensted: Ungt par har fundet lykken i kommunen

Tørring Folkeblad

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Hedensted/Juelsminde Avis

Kursus skal lære pårørende at tackle frustrationer, stress og isolation

Tørring Folkeblad

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 28

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til grønne gamle dage på Glud Museum

Tørring Folkeblad

Ny modstrømsbusrute efter kanoturen er et hit: Men der mangler en medstrømsbus, så man bedre kan opdele sejlturen

Tørring Folkeblad

Hurra, vi skal have ny hund

Tørring Folkeblad

Han holder både sin egen og naboens og hele byens have: Arne med de grønne fingre runder 80 år

Tørring Folkeblad

Salget af store villaer boomer i Hedensted Kommune: Bosætter sig i boliger på op til 300 kvm

Tørring Folkeblad

Kevin lever godt op til sit mellemnavn "Vinther": Han skruer på kæmpemaskiner i Grønland

Tørring Folkeblad

Nyt tiltag håber at genåbne cafeen i Gudenåcenteret: Samlingssted for byen mangler

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 27

Tørring Folkeblad

Uldum Gademusik Festival lever stadig: Laver nyt koncertkoncept på stadion til august

Tørring Folkeblad

15 sange om Gudenåen

Tørring Folkeblad

Det kan sagtens lade sig gøre, når vi bare kommer rigtig fra start

Tørring Folkeblad

Snart vil yderligere 100 husstande i Rask Mølle blive tilbudt fjernvarme - andre må dog vente lidt endnu

Tørring Folkeblad

Klummen: Et år med hunden Otto - Dagligdagen er forandret

Tørring Folkeblad

Landmanden Frede er blevet alternativ behandler: Fjerner smerter ved sin blotte berøring

Annonce