Annonce
Tørring Folkeblad

Klarsyn: Optikerbussen har succes med at stoppe ved folks dør

Lenette Glenstrup og Optikerbussen har haft et ekstra travlt år, for kunderne har, i disse coronatider, taget ekstra godt mod konceptet om, at bussen kommer til ens hjem, plejecenter eller virksomhed. Foto: Jørgen Flindt
Optikerbussen er et koncept, hvor optikeren kommer til dig. Det koncept nyder stor succes og udvides nu med faste dage i Jelling, Hedensted og Tørringområdet.
Annonce

Jelling/Tørring/Hedensted: Optikerbussen har egentligt kørt rundt i Trekantområdet i 15 år, men blev et 2020 år, som ingen andre.

Det forklarer Lenette Glenstrup, der er optiker og indehaver af Optikerbussen.

- Det er en coronatid, og det har jeg kunne mærke fra den dag, hvor det hele blev lukket ned. Der er et stadig stigende behov for den tryghed, som jeg tilbyder. Der er kun jeg og kunden i bussen, og det betyder meget for mange kunder, siger hun.

Optikerbussen er, som navnet antyder, en bus, der fungerer som en optiker med udstyr til at lave synsprøve og med et arsenal af brillestel til at prøve og købe.

- Det er ikke et koncept, jeg har fundet på, men da jeg kastede mig ud i det for 15 år siden, var jeg den første i Jylland. Fra starten var til private kunder, virksomheder og plejesektoren, men siden er de private kunder efterhånden blevet den største del af kundegrupperne, siger hun.

Annonce

Tørring, Hedensted og Jelling

De bussen rullede ud for 15 år siden var kunderne mest fra Vejle og Fredericiaområdet, men siden har det spredt sig som ringe i vandet. Dog ikke for langt væk, for så bliver området for stort.

- Men især Hedensted, Jelling og Tørringområdet er steder, som jeg nu vil komme til at besøge endnu mere. Jeg vil få faste dage i de områder, og så kan man bestille mig til at komme forbi, siger optikeren, der selv bor i Brejning.


Men især Hedensted, Jelling og Tørringområdet er steder, som jeg nu vil komme til at besøge endnu mere.

Lenette Glenstrup, Optikerbussen


Det er vigtigt med faste dage, for det giver kunderne et holdepunkt.

- Jeg oplever, at folk tænker, at "kan jeg nu tillade mig at få Lenette forbi, for hun skal da ikke køre så langt bare på grund af mig". Men det vil jeg jo gerne, og hvis jeg har faste dage i bestemte områder, kan vi bedre indrette køreplanen. Udgangspunktet er, at intet er for småt. Eller for stort, siger hun.

Lenette Glenstrup er medlem af Danmarks Optikerforening og Dansk Erhvervsoptik, hvilket er en garanti for kunden om optimal service og faglig korrekt behandling i brillekøbet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Online Tegneskole

Annonce