Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: Har du set kænguruen?

Elisabet Hyttel. Foto: Michael Svenningsen

Som haveejer er jeg vant til lidt af hvert. Harer og rådyr spiser påskeliljer om foråret, pindsvin gnasker løs i sneglene, en muldvarp tager for sig af regnormene, og fugle boltrer sig ved foderbrættet og i græsplænen.

I mit kvarter har haveejerne den seneste tid dog fået et lidt andet dyr på besøg. En kænguru har simpelthen besluttet at tage ophold i området.

Derfor er standardspørgsmålet, når man møder hinanden på vejen: "Har du set kænguruen?"

Annonce

For det hoppende dyr er til både morskab, bekymring og irritation.

I familierne er der næsten gået sport i, hvem der har set kænguruen. Og hvis man ikke har, føler man sig lidt udenfor.

Jeg kom selv med i klubben for nogle uger siden, da jeg kom kørende og pludselig så det for dansk natur helt uvante dyr, der fredeligt sad og græssede på en plæne foran en række villahaver. Da jeg standsede bilen, sprang kænguruen lettere nonchalant ind i haverne, som om min tilstedeværelse da kunne rage den en høstblomst.

Selvom kænguruen hugger æbler fra haverne, og til vinter nok skal tage livet af et par buske eller tre, så har den haft en positiv indflydelse på området.

Vi har nemlig igen fået noget at snakke om hen over hækkene. En snak om kænguruen er helt rart til afveksling fra standardspørgsmålet, som ellers har domineret samtalerne det seneste halvandet år, nemlig "Har du haft corona?".

Sådanne fælles samtaleemner er nemlig vigtige. Vi ser ikke nødvendigvis de samme programmer i fjernsynet, følger de samme fodboldhold eller har de samme interesser på tværs af alder. Derfor fungerer fritløbende kænguruer som en slags social lim, der lige kan bryde isen, når man møder en nabo, man måske ikke har talt med længe.

Om ikke andet, så kan vi tage en snak om kænguruen, og så er det nemmere at tage hul på samtalen.

I en tid med sociale medier skulle man ellers tro, at samtalen var blevet lettere. Det er den også på nogle områder. Det er blevet lettere lige at smide et spørgsmål i vejgruppen eller informere om stort og småt på en byside.

Men de samtaler, som begynder med eksempelvis en kænguru, og siden bevæger sig i alle mulige andre - og i virkeligheden mere interessante retninger - mens man står på fortovet, dem får man ikke på samme måde på de sociale medier.

Samtaler som bringer os lidt tættere på hinanden, noget som i den grad er tiltrængt efter mange måneder med corona-afstand og nedlukning.

Så jeg håber, at kænguruen kan leve i mit kvarter hvert fald lidt endnu, indtil et nyt fælles samtaleemne dukker op i villakvarteret.

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Sammen om det gode ældreliv i kommune og region

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Uhyggen spreder sig i Uldum: Mølle, skole og spejdere inviterer til halloween-fest

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Karen Margrethe vil ikke bare sætte sig i en stol og vente på, at solen går ned: Nu er hun ny formand for Ældresagen

Hedensted/Juelsminde Avis

Frivillig fra Stjernecaféen fik kommunens skulderklap: - Inger går aldrig af vejen for at hjælpe, hvor hun kan

Hedensted/Juelsminde Avis

Vi skal væk fra sognerådspolitikken og fokusere på helheden

Tørring Folkeblad

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Tørring Folkeblad

Beder-kunstner løb med hovedpræmien ved censureret udstilling i Aale

Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted falder fra tinderne i ny idrætsundersøgelse:  Vilkårene for foreningslivet er forværret

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 41: Biljagt i Hvirring endte i sømmåtte

Hedensted/Juelsminde Avis

Mick meldte sig helt frivilligt, da der manglede folk til Hedensted Badminton Klubs bestyrelse

Tørring Folkeblad

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Hedensted/Juelsminde Avis

Læsere anbefaler: Disse brætspil er (også) værd at kaste sig over

Tørring Folkeblad

Sognefoged og landmand satte en ære i at tingene skulle foregå ærlig og korrekt

Hedensted/Juelsminde Avis

Tv-kendt influencer med 40.000 følgere har været med til at designe kjolerne: Sådan ser konfirmandmode hos Panayotis ud i 2022

Hedensted/Juelsminde Avis

Loge i Horsens har fået ny ledelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Vi støtter bevarelsen af skolerne i de mindre bysamfund

Hedensted/Juelsminde Avis

Tillid er det særlige råstof, der skaber Danmarks bedste kommune

Hedensted/Juelsminde Avis

Byrådskandidater har en vision: Juelsminde som det nye seniorparadis

Tørring Folkeblad

Nu bliver Torvegade igen to-sporet: Torveomlægning er forsinket seks uger

Tørring Folkeblad

Klummen: Har du set kænguruen?

Tørring Folkeblad

Fortælleshow for børn på biblioteket

Hedensted/Juelsminde Avis

Kalkmalerier fra 33 kirker omdannet til kunst- og malebog: - Det er fattigt, hvis vi overser den kultur, vi har

Tørring Folkeblad

Gigantisk byplakat hængt op på brugs-gavl: Skal skabe positiv støj i bybilledet

Annonce