Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: Hold fast jeg savner livemusik

Klummeskribent Jonas Nonbo. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Det er vel desværre sådan, at man først kommer i tanke om og værdsætter ting, når man ikke har dem mere.

Sådan må jeg sige, at jeg har det med livemusik. For hold da op, hvor jeg savner at komme ud og opleve musik på de små og store scener. Men savn gør også, at man kommer til at mindes, og én ting er sikkert, minderne har vi da lov at ha´.

Så hvad er det så, at livemusik kan? Når livemusik er bedst, kan det få både tid og sted til at stoppe, og man bliver trukket ind i musikken, og man kan føle sig hensat til et andet sted.

Så med lukkede øjne vil jeg her prøve at tage jer og mig selv med på nogle af de musikoplevelser, som jeg har haft gennem mit liv. Når I har læst færdigt, kan I jo prøve at gøre det samme. Jeg er helt sikker på, at I ender med en god fornemmelse i kroppen og et smil på læberne.

Vi starter med min første Kim Larsen koncert i Nørre Snede i 1987, syv år gammel og helt oppe foran alene (mine forældre stod bagerst).

Eller Rolling Stones i Horsens, sikke et sceneshow. Her må man bare sige, at rutine ikke fornægter sig. Eller en gademusikant på havnen, som 10-årig med mine forældre til Skagen festival. Eller Poul McCartney i Parken, hvor han starter med "Hello Goodbye" i silhuet bag scenetæppet med sin basguitar hævet i en hånd over hovedet.

Eller Die Herren til kirkekoncert med 130 elever fra Hellebjerg Idrætsefterskole, første gang jeg har oplevet stage-dive i en kirke. Eller et lille koncertsted i en sidegade til Strøget i København, navnet på orkestret kan jeg ikke huske, men deres udgave af "Rainbows I Surrender" vil jeg aldrig glemme.

Eller første gang DAD gik på scenen til tonerne af "Internationale" til Juelsminde Havnefest. Eller da Robbie Williams bliver sænket ned fra Parkens tag i en wire og starter med at synge "Come on, let me entertain you". Eller Nephew i Vejle på tur med de gamle venner. Eller Johnny Madsen på fiskerestauranten i Skagen, hvor han blev enig med bandet om at blive på scenen i stedet for at gå ud, for igen at komme ind til ekstranummer, pladsen var simpelthen for trang.

Eller kys med min kæreste til "In the air tonight" med Phil Collins på Ceres Park i Aarhus. Eller første gang jeg havde min datter med til en Rasmus Seebach koncert eller Suspekt til Kløften i Haderslev i midten af juni med glade studenter og deres huer, som blev smidt op i luften i et væk eller……

Skal vi ikke bare aftale, at vi ses på den anden side til højre for scenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Nu skal der sættes pris på lokale butikker: Detailhandelspris uddeles for første gang

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Annonce