Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: Jeg håber ikke, det håndskrevne julebrev helt forsvinder

Klummeskribent Uffe Kristiansen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Nu er det jul igen, og nu er det jul igen. Sådan lyder en af de mest elskede julesange, som vi synger 24. december.

I vores familie som den sidste rundt om juletræet før gaverne. Fra min barndom sang vi den i firefjerdedelstakt, mens de fleste vist synger den i trefjerdedelstakt inklusiv min kones familie.

Så det går jo uvægerligt galt hvert år, men det har vi megen sjov ud af. Mon ikke de fleste synger den sang, som den sidste inden julegaverne skal pakkes ud?

Jeg tror det, men jeg ved det jo ikke. Hvert hjem og hver familie har heldigvis sine traditioner, der måske er gamle. Men i andre familier kan det også være en tradition, at man tager et nyt tema op hvert eller hvert andet år, det kunne f.eks. være nyt julepynt.

Vi har en del gammel julepynt, som kommer på træet hvert år, men samtidig har vi også fået nyt med hjem fra ferier i årenes løb, så det er efterhånden et helt internationalt træ at beskue.

Med hensyn til udvælgelsen af træet i skoven gælder det i familien om at være den første, der finder det flotteste træ. Det begyndte, da børnene var halvstore, og sådan er det fortsat, selv om de nu er voksne. Sådan kunne jeg blive ved med at fortælle om vores jul, og sådan kunne de fleste familier på samme måde fortælle om netop deres traditioner i julen, der alle er forskellige.

Men en ting må de fleste af os nok erkende: Julebreve er blevet en sjælden race i 2020 – altså gode gammeldags håndskrevne julebreve, sendt pr. snail-mail med frimærke og Postmand Per. For det første er det i omegnen af 10 kr. bare til porto, vil de fleste sige. Dertil kommer konvolutter, julemærker samt tiden, der går med at skrive hver enkelt hilsen.

Præcis: Det tager tid at være nærværende i et håndskrevet brev, uanset årstiden. Men indrøm det bare – vi holder alle meget af at modtage et rigtigt julebrev, men nogen skal jo også skrive det. I vores familie har det årlige digitale julebrev for længst overhalet det håndskrevne. Undtagen min gamle far, der døde i denne sommer og blev 99 et halvt år. Han levede uden pc og modtog ca. 80-100 julebreve årligt fra venner og gamle karle og piger, der havde tjent på gården.

Fordi han også selv i mange år skrev lige så mange, og det var faktisk interessant at læse dem år for år. De sidste år var han dog nede på ca. 50, da mange i hans bekendtskabskreds jo ikke var mere. Men det var nok den generations måde at holde sit netværk kørende.

Selvom min far i det daglige brugte sin fastnettelefon som livline, så holdt han stædigt fast i den årlige opdatering gennem sine julebreve. Et håndskrevet brev er et stykke kultur, der er på hastigt tilbagetog. Jeg håber ikke det helt forsvinder, da jeg tror, det er rigtigt sundt at overføre sine tanker fra pennen til papiret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Online Tegneskole

Annonce