Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: Slå revner i facaden

Klummeskribent Mia Broe Toft Jakobsen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Facader. Hvad skal vi egentlig med dem? Jeg er med på, at husfacader kan være nyttige i det danske vejr. Men alle de facader vi stiller op mellem os selv og verden, kan vi i virkeligheden bruge dem til noget?

Selvfølgelig skal der være en vis beskyttelse af selvet. Vi kan ikke straks sige alt til alle. Men hvad er det, vi fra allerførste øjeblik leder efter, når vi møder et andet menneske? Det er sprækkerne og revnerne. Vi vil gerne have lov til at kaste et blik ind af de upudsede vinduer. ‘Hvem er du i virkeligheden inde bagved facaden?’ tænker vi. Er du et sympatisk og empatisk menneske? Er du en potentiel ven? Har du fejl og mangler ligesom jeg?

Det er en svær balance, når man møder et nyt menneske, mellem at vise facaden og lidt af det, der er bagved. Og det er også okay, at vi lærer hinanden at kende stykke for stykke. Men vær ikke bange for revnerne i facaden, for det er dem, vi andre kan relatere til.

Alle, jeg kender, har revner af den ene eller anden slags. Og det er næsten som om, at jo større revner desto bedre kan jeg forholde mig til dem. Folk med perfekte facader gør mig mistænksom. Er der et menneske med en kerne, jeg kan elske inde bagved? Eller er der kun alt det perfekte, jeg kan se, og som jeg slet ikke kan hamle op med?

Det er ikke, fordi jeg ønsker, at vi skal åbne alle skabe og lade skeletterne vælte ud. Men du må gerne vise dine revner til os og dine upudsede vinduer. For det er ikke facaden, vi vil lære at kende. Det er det hjerte, der banker derinde et sted.

Når en historie, et billede, et stykke musik eller et tv-program rører ved os, så er det jo i langt de fleste tilfælde, fordi vi føler, vi herigennem møder en helt autentisk menneskelig erfaring. En erfaring vi selv har gjort os. Og det kan selvfølgelig være en erfaring af lykke. Men ofte er det en spejling af vores egen smerte. For smerte kan på en besynderlig måde være en åbning ind til dybere lag af mig selv, og en åbning der udadtil forbinder mig med andre mennesker. De smertelige erfaringer, jeg ikke selv har gjort mig, kan jeg alligevel relatere til, for de er på en eller anden måde beslægtet med mine egne erfaringer og vækker min empati.

I Japan findes der et begreb, der hedder Kintsugi. Når keramik går i stykker, reparerer man det i Kintsugi-filosofien med guld. Sådanne guldreparationer gør keramikken endnu mere unik. De gyldne revner viser, at vasen har en historie. Vi burde også komme guld i vores revner, være stolte af vores historie, vores fejl og mangler, vores menneskelighed. Lige der, i de smukke revner, kan vi møde hinanden og vide, at vi ikke er alene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 37

Tørring Folkeblad

Mediegrafiker fik bronze

Annonce