Tørring: Uldum Højskole deltager hvert år i november i den årlige landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp, således også i år, hvor den traditionelle indsamling var blevet aflyst til fordel for en online indsamling.
Der var derfor brug for kreativ nytænkning blandt eleverne, som samlede penge ind på mange forskellige måder: der blev produceret julepynt, hæklet vatrondeller, svømmet, freestylet i rap, sunget kor og meget mere.
Venner, familie og lokale sendte penge afsted, og indsamlingen nåede op på i alt 26.000 kr.