Hedensted: Fredag skærpede Kirkeministeriet restriktionerne for Folkekirken således, at der nu højest må være en person per 7,5 kvm i kirken.
Det er en stramning, der kan mærkes, fortæller provst Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen, Hedensted Provsti.
- Vi skal til at tænke os om. Vi har mange små kirker af størrelse, og nogle af dem kommer nu rigtigt langt ned i antal pladser. Hvis man kigger på Hammer Kirke, og hvis jeg husker kvadratemetertallet rigtigt, så kan man kun være 13 til gudstjeneste i kirken nu. Det er jo ikke mange. Og det vil gælde for nogle af de andre kirker i sognet også, siger hun.
Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen, provst, Hedensted ProvstiVi kan slet ikke gøre, som vi plejer. Vi er nødt at til holde dåb ved siden af, så det bliver inden eller efter en gudstjeneste, og så der er god tid til udluftning ind i mellem.
Dåb må holdes for sig
Et andet krav er, at der skal være to meter i stedet for blot en meter mellem kirkegængere, der ikke er i samme boble.
- Vi kan slet ikke gøre, som vi plejer. Vi er nødt at til holde dåb ved siden af, så det bliver inden eller efter en gudstjeneste, og så der er god tid til udluftning ind i mellem, siger Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen.
Opdelingen hænger også sammen med, at gudstjenester såvel som andre kirkelige handlinger nu højest bør strække sig over en halv time.
Altergang bliver der ikke tid til hver gang. Fællessang må undværes. Det er i hvert fald anbefalingen. I stedet kan det blive sådan, at organist og præst står for sangen.
Trods de svære betingelser er oplægget fra landets biskopper, at gudstjenesterne afvikles.
- De vil gerne have en gudstjeneste i hvert pastorat, i hvert fald, siger Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen.
Fredag middag havde hun ikke drøftet med præsterne i provstiet, hvordan og hvorledes man vil tilpasse sig den nye situation i de enkelte sogn.