Annonce
Tørring Folkeblad

Kulturskole-elever har lavet en corona-video

Annemai Olsen spiller saxofon i videoen, som eleverne selv har produceret. Foto: Youtube
Et hold elever fra Kulturskolen Hedensted har lavet en YouTube-video sammen med deres underviser Laura Lundfold uden på noget tidspunkt at være i samme rum. Den hedder "Rød tændstik" og handler om, at selv om det er surt ikke at kunne mødes som før coronaen, så er det vigtigt at holde fast og blive hjemme.
Annonce

Hedensted: Da coronakrisen faldt over Danmark som et mørkt tæppe syntes alle i det danske land at hige efter musikalsk samvær og samhørighed i form af fællessang hjemme fra stuerne - sendt live på tv eller via sociale medier.

- I samme ånd har Kulturskolen Hedensteds elever arbejdet med alternative former for samspil og samhørighed gennem musikken. Trods nedlukningen - eller måske netop på grund af den - blomstrer kreativiteten, gåpåmodet og ikke mindst musikglæden hos skolens elever, fortæller skolens administrative medarbejder Linda A. Jørgensen.

Det er YouTube-videoen ”Rød tændstik”, lavet af underviser Laura Lundfold og en gruppe elever fra skolens talentlinje, et godt eksempel på ifølge Linda A. Jørgensen.

Laura Lundfold fortæller:

- Gruppens video er skabt fra bunden ud fra tæt kontakt på de sociale medier. Online udvekslede vi ideer og tanker. Også på det personlige plan blev emner vendt såsom ensomhed og ønsket om at spille musik og være social igen, siger Laura Lundfold, og hun fortsætter:

- Alle ville de gerne mødes, men alle vidste også, at det var bedst at være ”den røde tændstik” så at sige. Et begreb, der for gruppen er blevet synonym med at ”blive hjemme”. Du skal være en rød tændstik - den der bliver hjemme og ikke brænder af og derfor er med til at smitte andre, siger hun.

Kulturskolen Hedensted har i øvrigt netop åbnet for tilmelding til den nye sæson 2020/2021. Tilmelding kan ske via hjemmesiden kulturskolenhedensted.dk.

Holdet bag YouTube-videoen "Rød tændstik"

Sådan ser holdet bag YouTube-videoen ”Rød tændstik” - https://youtu.be/yRwZXri7Bzw - ud:

Sang: Eleverne Freja Hasselstrøm, Jasmin Devina Smed Holmstrøm, Tilde Grippling Thorkelin-Eriksen og Celina Nyborg Hjort Hansen.

Saxofon: Elev Annemai Olsen. Stopmotion-animation: Elev Nicolai S. Johansen. Produktion: Underviser Laura Lundfold.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce