Annonce
Læserbrev

Lad os fastholde og fortsætte fællessangen

Når man synger sammen, hører man sammen, lyder en talemåde. Jeg tror, at vi alle har brug for at høre til og høre sammen. Måske mere end nogensinde lige nu.
Annonce

Læserbrev: De sidste par måneder har lært os nye ting - om en selv, om andre og om os.

Det er også blevet tydeligt for os, hvor meget der kan lade sig gøre digitalt.

Alligevel er det fjernt, mærkeligt, midlertidigt.

Mange længes efter nærvær, fællesskab og det velkendte. Måske er det derfor, vi pludselig igen er en nation, der synger morgensang?

Mange kan huske morgensangen fra egen skoletid, og måske hele strofer eller sange har sat sig fast på rygraden. I hvert fald synger en stor del af danskere nu fællessang med Phillip Faber på DR, fordi det vækker genkendelse og tryghed - tror jeg.

Hvad med, om vi fortsætter med netop det, selvom den nye hverdag venter os?

Jeg har selv haft fornøjelsen af, i mit 28-årige virke som skolelærer, både at spille til morgensang og undervise i musik.

I mine år som lærer har jeg oplevet det helt særlige, som sang og musik kan: Det skaber glæde og samhørighed på en skole.

Fællessangen skaber i det hele taget livsglæde, fællesskab, åbenhed og tillid. Sang/musik er følelser, der rører os, både fysisk og psykisk.

Også når en tekst kan sætte ord på dét, som man måske selv har svært ved at formulere.

Vi synger under fodboldkampe, til højtiderne, til livets store fester, men også når livet gør ondt. Det skaber mening og sammenhæng i vores liv, og det bliver en god tradition, som binder os sammen.

Sangen er et aspekt af folkesundheden, hvor vi som selvcentrerede danskere må se væk fra egen navle og i stedet søge fællesskabet og den store sammenhæng.

Mange mennesker oplever stor glæde ved at synge, og her er det helt legitimt - i vores såkaldte præstationssamfund - at hver fugl synger med hvert sit næb.

Ikke siden anden verdenskrigs alsang under besættelsen har vi i Danmark sunget fællessang som nu. Phillip Fabers morgensang, som bliver formidlet på en skøn, dygtig og engagerende måde, viser os, at Danmarks store og brede sangskat er næsten uudtømmelig.

Vores nye og stærke folkelige fællessangskultur skal vi holde fast ved, og vi bør fortsætte den, for det viser sig jo, at vi som folk har brug for fællessangen. Selvom - eller måske netop fordi - det er på den foruroligende baggrund med Covid-19, at vi synger.

Når man synger sammen, hører man sammen, lyder en talemåde. Jeg tror, at vi alle har brug for at høre til og høre sammen. Måske mere end nogensinde lige nu.

Lad os fastholde og fortsætte fællessangen i den nye hverdag - i børnehaverne, i skolerne, på plejehjemmene, på arbejdspladserne, ved møder og i forsamlinger - og blive ved med at opleve et berigende fællesskab bundet sammen af fælles sprog og vores musikalske og kulturelle arv.

Birgit Jakobsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Grundtvig for nydanskere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Teater på sognegården

Tørring Folkeblad

BID bliver virtuelt

Annonce