Annonce
Tørring Folkeblad

Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse bliver digital

Den fysiske indsamling er aflyst, hvor Kræftens Bekæmpelse håber, at folk vil støtte med indbetalinger via Mobilepay. Arkivfoto: Jørgen Outzen
Annonce

Uldum: Når Kræftens Bekæmpelse i Tørring-Uldum 16. august samler ind, kommer det ikke til at foregå som sædvanligt med indsamlere, der banker på døren.

Lokalforeningen i Tørring-Uldum har nemlig besluttet at indsamle digitalt. I stedet vil foreningen indsamle støttekroner på Facebook og MobilePay.

- Vi har også indsamlere og indsamlingsledere, som selv er i risikogruppen, dem vil vi gerne passe på. Derfor synes vi, det er en god lejlighed til at afprøve nye veje som denne digitale løsning, fortæller Ida Gjerlev Pedersen, som er formand for lokalforeningen i Tørring-Uldum.

Hun tilføjer, at man i lokalforeningen er klar over, at beslutningen kan medføre et økonomisk tab for Kræftens Bekæmpelses arbejde.

- Derfor håber vi, at den lokale befolkning vil hjælpe med at indsamle digitalt. Det kan gøres ved at bruge MobilePay til indbetale det bidrag, som man ville have lagt i indsamlingsbøtten, og 16. august kan man også oprette sin egen indsamling via Kræftens Bekæmpelses Facebook-side.

Man kan give sit bidrag via mobilepay nummeret 881351. Nummeret er specielt for Tørring-Uldum, og det vil dermed kunne ses, at man har bidraget til indsamlingen lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce