Annonce
Tørring Folkeblad

Lille landsby fejrer 100 års jubilæum: Skovby blev bygget af husmænd

Sonja og Hans Madsen har boet i Skovby i 50 år og har gravet meget i historien om den lille husmandskoloni. Foto: Ingrid Trier
Med hver 25 sække cement til rådighed og attraktive lånevilkår byggede familier fra små kår hver sin ejendom i Skovby ved Rask Mølle i 1921. På lørdag fejres jubilæet med foredrag og kaffesnak om gamle dage.

Skovby: Det er de færreste byer, der kan sige præcis, hvornår de opstod. Ikke desto mindre er det tilfældet med den lille landsby Skovby ved Rask Mølle.

For præcis 100 år siden i 1921 blev det nemlig besluttet, at jordene til Rask Hovedgård skulle udstykkes til 38 husmandsbrug på mellem otte og 16 tønder land.

Hovedgården, der på det tidspunkt havde været i forfald i en årrække, blev opkøbt af Skanderborg Amts Udstykningsforening for 385.000 kr., og de 38 grunde blev hurtigt solgt, fortæller Sonja Madsen.

Annonce

Hun har med sin mand Hans boet i Skovby i 50 år og har gransket i historien omkring den lille husmandskoloni, der i datidens ånd blev lavet for at højne levestandarden på landet og give den voksende befolkning mulighed for et sundt liv på landet.

Ingen fattige, men...

Tanken med de små husmandssteder var, at de skulle kunne forsørge en familie.

- Ingen var fattige, men heller ingen var rige. De var alle lige, det gav et godt sammenhold, man sultede ikke, men der blev sparet på alt, opsummerer Sonja Madsen om den første tid i Skovby.

Mange af de små husmandssteder er blevet renoveret og udbygget gennem årene. Foto/collage: Ingrid Trier

Hun vil sammen med Jens Kjær fra Glud Museum fortælle mere om Skovby og Hovedgårdens historie, når jubilæet fejres på lørdag 18. september kl. 13.

Arrangementet begynder ved Rask Hovedgård og slutter på Fruens Vej 8, hvor der vil blive fortalt flere historier over kaffen. Alle er velkomne.

Skovby er i dag et attraktivt sted at bosætte sig og ejendommene, hvoraf mange stadig har jord tilknyttet, er blandt områdets dyreste boliger.

Statshusmandsbrug

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug i Danmark fra 1899 og frem. Det svarer til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15 pct.

Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik.

Oprettelsen af statshusmandsbrug nåede et højdepunkt i 1920'erne og aftog stærkt i 1940'erne, men formelt eksisterede ordningen helt frem til 1971, da statshusmandsloven blev afløst af en lov om udlån til jordbrugsmæssige formål.

I lokalområdet er der udover kolonien i Skovby også husmandsudstykninger ved Møgelkær og Boller Slot.

Rask Hovedgård er i dag ejet af familien Reenberg og fremstår aldeles velholdt i modsætning til, hvad det var tilfældet for 100 år siden. Foto: Ingrid Trier
Ved Rask Hovedgård er rejst en sten til minde om udstykningen i 1921. Foto: Ingrid Trier
Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

14 svømmere, fire løbere, et fodboldhold og en enkelt kuglestøder hædret for sportsresultater

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

SF: Vi vil investere i mennesker og anviser også penge

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sognegård: Vi regner ikke med det bliver et problem at finde Sørens afløser

Tørring Folkeblad

Ny mandagsklub havde succes fra dag et

Tørring Folkeblad

Loppemarked skal skaffe penge til nye stole og borde

Tørring Folkeblad

Trods bugnende ordrebøger: Mangel på arbejdskraft får sognegårds-forpagter til at kaste håndklædet i ringen

Hedensted/Juelsminde Avis

Kristendemokraterne ønsker sig en ældrepleje i topklasse

Tørring Folkeblad

Lille landsby fejrer 100 års jubilæum: Skovby blev bygget af husmænd

Hedensted/Juelsminde Avis

Replik om "trafikfarligt græs": Jeg efterlyser handling, så både trafiksikkerheden og trygge bilister igen kan forenes

Hedensted/Juelsminde Avis

Byrådsmedlemmer: Hedensted skal være Danmarks bedste kommune at være frivillig i

Hedensted/Juelsminde Avis

Deltidsbrandmand gennem 10 år: Jan glemmer fødselsdage, men ikke datoen for sin første vagt

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 36

Hedensted/Juelsminde Avis

Vi vil gerne i valgforbund med KD og R, hvis Birgit Jakobsen fortsat vil pege på Kasper Glyngø som borgmester

Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Skattestigning er ikke en farbar vej

Hedensted/Juelsminde Avis

Replik til forslag om skattestigning: En meget let, men også en meget visionsløs tilgang til et budget på omkring tre mia. kr.

Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Socialdemokratiet var tv-producent, ikke kommunen

Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Hvor mon DF vil skære for at betale for ældrepolitikken?

Tørring Folkeblad

Se billederne: Sådan ser første halvdel af næsten tre mio. kr. dyrt aktivitetsområde ud

Hedensted/Juelsminde Avis

Virksomhed leverer syv frivillige brandmænd til trængt station: - Du behøver ikke at være Superman

Tørring Folkeblad

Forsinket genforeningsfest i Lindved

Hedensted/Juelsminde Avis

Vi nuværende medlemmer af seniorrådet håber på, at mange energiske afløsere står parat

Hedensted/Juelsminde Avis

DF: Vi vil have tilført flere midler til området, så vi kan levere en ældrepleje i topklasse

Hedensted/Juelsminde Avis

V, K, LA og NB om kommunens rolle som tv-producent: Vi ser frem til, at tilbuddet rulles ud til alle partier

Annonce