Annonce
Tørring Folkeblad

Livstræet - en del af et fællesskab

Klummeskribent Maria Bech Tuominen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Det er onsdag, det er løbeklub og vejret er skønt. Det er en af de dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, hvor køerne ligger dovent i græsset og Gudenåens spejlblanke vand reflekterer i solens stråler.

Og dér løber vi – ÅUI runners – i hver vores tempo på vej ned i Rask Skov, hvor træerne lige nu står tæt op og ned af hinanden med deres prangende løv.

På vejen hilser vi på pigerne, der lige har sat deres airtrack op, konen der står i køkkenvinduet i færd med at tilberede aftensmaden, og manden der længere nede af vejen går tur med hunden.

Endnu engang fyldes jeg med stor taknemmelighed over den gave, det er at bo i et lille lokalt samfund; et samfund med fokus på fællesskab. For er der noget, vi mennesker har brug for, så er det at mærke, at vi er en del af et fællesskab. Vi har brug for at vide, at vi hører til et sted; som grenene på et træ er også vi afhængige af at høre til. Vi kan ikke leve vores liv uden holdepunkt. Vi skal mærke, at der er fast grund under fødderne – at vores eksistens er knyttet til noget andet, noget mere, noget større.

Lige fra vi bliver født er vi en del af en sammenhæng. Senere kommer der flere mennesker til – først legekammerater, så venner, kærester osv. Det er skønt at vide, at vi hører sammen med nogen – at der er mennesker, der regner med os, tænker på os og slet ikke kan undvære os. Det bedste er, hvis der er nogen, vi tør stole på – også selvom vi fejler, for det gør vi jo engang imellem. Og da er det godt at blive mindet om Løgstrups ord: ” Vi holder altid noget af et andet menneskes liv i vore hænder – det kan være meget eller lidt, som en forbigående stemning eller så meget så vi får ansvar for om den andens liv lykkes”.

Sagt med andre ord: det betyder noget, hvordan vi er over for de mennesker, vi møder på vores vej. Om vi hilser, smiler og giver hinanden et tiltrængt skulderklap.

Vi er afhængige af hinanden – som grenene på et træ er afhængige af dets stamme. I samspil af rod, stamme, grene og krone hører vi mennesker til på livets træ. Og som vi sidder dér som grene i træets top, får vi udsigt til både at række opad og udad. Vi kan række ud i alle de muligheder, grenene bringer os i vores liv med den livsvigtige viden om, at alting har en tid.

Livet er blevet givet os som en gave – og vi skal leve vores liv i frihed og med ansvar. Vi skal leve vores liv med hinanden for øje og vide, at vi aldrig er alene. Vi er alle en del af træet. For hver dag der går, vokser vi som grene på stammen.

Vi vælger selv, hvilken vej vores livsgren skal kroge sig. Vi kender vores vej hvorfra og hvortil, men vejen derimellem skal vi selv vælge. Det kan være svært – særligt i vores tid, hvor vi er frie til stort set alt og tror, vi skal skabe alt selv. Og da er det godt at blive mindet om, at vi er en del af noget større; så lad os lege i livstræets krone, lad os føle at livet er stort, lad os skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Han grundlagde virksomhed, fik pustet nyt liv i gammel mølle og trak sig tilbage som kursus-bestyrer: Nu er Knud død

Tørring Folkeblad

Alle kanoture fra Tørring er for første gang i 26 år udsolgt: Politiker har nu fået afslag på 3000 ekstra sejladser

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport - uge 30

Annonce