Annonce
Tørring Folkeblad

Lokal virksomhed er stolt af at kunne skabe vækst i Lindved

Brdr. Plagborg har efterhånden opbygget en stor forretning, og det har betydet, at ansvaret for den daglige drift er blevet fordelt på flere hænder. Fra venstre: Peter Hansen, Allan Frederiksen, Karl Erik Plagborg, Carsten Plagborg, Jens Jørgen Plagborg og Keld Stjernholm. Foto: Michael Svenningsen

Brdr. Plagborg har haft stor fart på væksten de seneste år, men holder fast i at blive i Lindved og bruge det lokale netværk.

Annonce

Lindved: Beboerne i Lindved har nok bemærket det mere end én gang de seneste år. Virksomheden Brdr. Plagborg på Lindvedvej er lige så stille vokset og vokset i omfang.

Den ene hal efter den anden er blevet opført, og pladsen er fyldt med biler, der enten er klar til en tur gennem produktionen eller til at blive sendt ud til kunderne.

Virksomheden, der blev etableret af de tre Plagborg-brødre i 2002, har oplevet stor vækst de seneste år. Således er antallet af ansatte steget fra 48 i 2014 til 90 i år.

- Vi har formået at få de gode ideer, så kunderne efterspørger vores varer, forklarer Karl Erik Plagborg, der sammen med sine brødre, Jens Jørgen og Carsten, driver virksomheden.

Bdr. Plagborg specialiserede sig fra begyndelsen i de mindre biler, der kan veje op til 3500 kg og må køres med et almindeligt kørekort.

- I takt med, at nethandlen er vokset, er der stor efterspørgsel på den type biler. Bestiller du et par sko over nettet, er det sådan en bil, der leverer dem til din dør, forklarer Karl Erik Plagborg.

Virksomhedens speciale er opbygningen af bilerne med aluprofiler og lette materialer, som vejer mindre end de traditionelle træplader. Det gør, at mængden af gods, som bilerne kan fragte rundt, stiger. Dernæst har Brdr. Plagborg udviklet et bredt sortiment af produkter, så du kan bestille en lastbil, der kan transportere blomster om vinteren eller håndtere tunge møbler.

Brdr. Plagborg

Etableret i 2002 af Karl Erik, Carsten og Jens Jørgen Plagborg.

Producerede 1500 biler i 2017.

Har i øjeblikket omkring 90 fastansatte.

Brdr. Plagborg har mange ansatte fra lokalområdet. Her ses Adam Bas, ladopbygger samen med driftschef Peter Højgård Hansen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Vækst lokalt

Den store efterspørgsel har betydet en vækst i medarbejderskaren, der tæller en stor del lokale folk.

- Vi er glade for at bo i Lindved og kunne ikke tænke os at flytte til Vejle. Vi holder på at bruge lokale underleverandører, som eksempelvis Lindved El, for det er vigtigt, at vi har nogen, der hurtigt kan hjælpe os, når vi har nedbrud i produktionen, siger Karl Erik Plagborg.

Skal der sponsorers noget lokalt, er virksomheden klar, for man er bevidst om, at det også forpligter at ligge i en lille by.

- Vi er stolte af, at vi ligger i en by som Lindved og er med til at skaffe arbejdspladser til byen. Derfor er vi der også, når der skal sponsores til fodboldtrøjer eller ting til byfesten, siger Peter Højgård Hansen, der er driftschef i virksomheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Annonce