Annonce
Tørring Folkeblad

Lokal webshop med i opløb til e-handelspris

Ebbe Maretty Sønderup og Daniel Hougaard er med deres webshop APuls nu indstillet til E-handelsprisen 2018. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce

Ølholm: Web-butikken APuls fra Tørring - nu Ølholm - er blandt de indstillede til E-handelsprisen 2018, der bliver uddelt af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

Det fortæller indehaver Daniel Ahrenkiel Hougaard og Ebbe Maretty Sønderrup.

- Det er mega stort. Det er den absolut største pris, man kan vinde som webshop, så vi er meget stolte over at være nomineret. Det er de store spillere indenfor e-handel, der plejer at være med til E-handelsprisen, så det er en kæmpe anerkendelse at blive sammenlignet med nogle af dem, lyder det fra Daniel Ahrenkiel Hougaard.

Apuls, der sælger fitnessudstyr, blev grundlagt i 2012 og har særligt de senere år oplevet en stor vækst. Væksten i 2017 var således på 114 pct. i forhold til året før. I september 2017 flyttede Apuls fra det forhenværende posthus på Torvegade i Tørring, som de var vokset ud af til lokaler i Erhvervsparken i Ølholm. Lokaler, som allerede nu er ved at være for små. Virksomheden beskæftiger pt. syv personer, men søger medarbejdere til yderligere to stillinger.

APuls er blandt højest 20 indstillede i kategorien "Bedste B2C-virksomhed med omsætning under 50 mio. kr". Prisfesten holdes 24. maj, men allerede 10. april bliver feltet skåret ned til fem nominerede i hver af de i alt 11 kategorier til E-handelsprisen 2018. Bliver APuls blandt de fem nominerede i kategorien, skal de præsentere deres virksomhed foran en jury i begyndelsen af maj, som så efterfølgende finder en vinder.

I kategorien Bedste B2C-virksomhed med omsætning under 50 mio. kr lægger juryen især vægt på godt købmandskab, vækst, indkøbsoplevelsen på tværs af "skærme", service over for kunderne og virksomhedens evne til innovation.

Apuls

Netshoppen sælger alle former for trænings- og fitnessudstyr med egen produktserie "cPro9" produceret i Kina, som hjertebarnet.Salget er primært til private. Gik online i februar 2012 med en startkapital på 50.000 kr. Har i dag en omsætning på omkring 16 mio. kr.Flyttede i april 2016 til Tørring og i september 2017 til Ølholm.Ejes af Ebbe Maretty, 28 år far til to, født og opvokset i Uldum, udannet markedsføringsøkonom og Daniel Hougaard, 28 år, far til to, født og opvokset i Vejle, uddannet bygningskonstruktør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Testcenter i Hedensted lukker

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 2

Annonce