Annonce
Tørring Folkeblad

Medicinfejl skal minimeres: 190.000 borgere får medicinpose

Den simple pose skal være med til at huske borgerne på at tage medicinen med, og den skal give lægerne et overblik over borgerens medicin. PR-foto
16 midtjyske kommuner, egnens praktiserende læger og regionen har søsat et nyt tiltag - en simpel medicinpose - der skal tildeles 190.000 af de borgere, der ofte er indlagt.
Annonce

Midtjylland: Regionsrådet har netop afsat op til 650.000 kroner til at udbrede det nyeste hjælpemiddel til patienterne, nemlig medicinposer, og de 16 deltagende kommuner afsætter cirka det samme beløb tilsammen.

Medicinposen er en simpel stofpose til medicin, og den tildeles de patienter, der ofte er indlagt. Posen skal gøre det let og overskueligt at holde styr på medicinen, og den skal hjælpe hospitaler og læger med at minimere medicinfejl. I alt skal der uddeles 190.000 poser.

Medicinposen er udviklet og afprøvet i Hospitalsenheden Vest. Beslutningen om at dele medicinposen ud til borgerne i 16 kommuner er truffet i Sundhedskoordinationsudvalget, hvor midtjyske kommuner og praktiserende læger mødes med regionen om fælles sundhedstiltag. Ifølge udvalgets formand Henrik Fjeldgaard (S) har både borgere, pårørende, hospitaler og kommunerne har været glade for medicinposen.

- Den gør det let at holde styr på sin medicin, uanset om man er hjemme, hos lægen eller indlagt. For hjemmeplejen, egen læge og hospitalspersonalet hjælper posen med overblik over, hvilken medicin borgeren får, siger Henrik Fjeldgaard.

Medicinposen

Medicinposen skal som forsøg uddeles til ca. 190.000 borgere i 16 kommuner i Region Midtjylland i løbet af 2020.

Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner deltager ikke i forsøget.

Medicinposen giver borgerne mulighed for at samle al medicin et sted. Dermed får borgeren, pårørende og behandlere lettere et samlet overblik over den medicin, borgeren tager.

Når borgeren har medicinposen med under en indlæggelse, kan han eller hun trygt fortsætte med at bruge sin egen genkendelige medicin under indlæggelsen.

Når al medicin hjemmefra medbringes i medicinposen, kan personalet, borgeren og pårørende drøfte den medicinske behandling.

Medicinposen gør det let for for eksempel læge og hospital at rydde op i borgerens medicin, så risikoen for at tage forkert eller uaktuel medicin reduceres.

Når borgeren udskrives, vil medicinposen være gennemgået for at sikre, at den rummer aktuel og relevant medicin.

Hospitalerne tilbyder destruktion af ikke aktuel medicin (men kan ikke kræve, at det sker).

Region Midtjylland og de 16 deltagende kommuner regner med at bruge 1.250.504 kroner tilsammen på medicinposer og uddeling. Det svarer til 6,5 kr. per medicinpose.

Regionsrådet har netop afsat op til 650.000 kroner til at udbrede medicinposerne og de 16 deltagende kommuner afsætter cirka det samme beløb tilsammen.

Annonce

Til udvalgte borgere

Den firkantede medicinpose ligner en kasse, når den står hjemme i medicinskabet, men det er nemt at folde siderne op, snøre posen til og tage medicinen med på læge- og hospitalsbesøg.

- Når patienten har sin medicin med, har vi god mulighed for dialog om, hvordan medicinen påvirker patienten, og om vi skal justere behandlingen, siger Henrik Idriss Kise, formand i praktiserende lægers organisation, PLO-Midtjylland.

Medicinposerne bliver uddelt til udvalgte borgere af praktiserende læger, hospitalsafdelinger, hjemmesygeplejersker og på plejehjem og plejecentre.

Medicinposen uddeles som forsøg i 2020. Forsøget evalueres inden politikere skal drøfte om medicinposen skal være et permanent tilbud. 16 af 19 kommuner i Region Midtjylland er en del af forsøget.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Grundtvig for nydanskere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Teater på sognegården

Tørring Folkeblad

BID bliver virtuelt

Annonce