Annonce
Tørring Folkeblad

Nu er der sat dato på bro-lukning

Broen over Gudenåen i Tørring er fra 1929. Nogle ingeniørstuderende får i forbindelse med nedrivningen lov til at få nogle ”skiver” af broen for at studere nedbrydning og styrke i en bro, der har så mange år på bagen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fra 27. januar og forventeligt 108 dage frem vil Tørring blive skåret over i to, da byens bro over Gudenåen skal udskiftes. Otte busruter og al bilkørsel gennem byen berøres af lukningen.
Annonce
Annonce

Tjek stoppestedet

Lukningen af broen får også betydning for bustrafikken, og der vil komme ændringer på ruterne 114, 115, 119, 215, 220, 513, 523 og 696.

Præcis hvilke ændringer vil blive formidlet ved stoppesteder, på Midttrafiks hjemmeside og Rejseplanen. Eleverne på Tørring Gymnasium og Tørring Skole vil desuden blive informeret via gymnasiets og skolens interne kanaler.

Af pressemeddelelsen fremgår det også, at renoveringen af Aagade er i fuld gang og forventes afsluttet "et stykke inde i januar". Renoveringen af Bredgade fra broen og til Engvej ved Torvet begynder lige efter nytår.

Annonce

Ingen trappe lige nu

Der er bevilliget 3,5 mio. kroner til den ny bro fra kommunekassen. Tørring Udviklingsråd har dog tidligere fortalt til avisen, at de håber, at der kan findes yderligere penge til en forskønnelse af broen, og området omkring Gudenåen, som der er lagt op til i byens masterplan.

Gruppen offentliggjorde på et borgermøde i september måned derfor et projektforslag, hvor der laves en trappe fra broen ned til Gudenåen på den side, hvor Tørring Kanoudlejning ligger. Tanken er også, at rørene over Gudenåen skal beklædes med slyngplanter, ligesom elementer fra udsmykningen ved rundkørslen i den anden ende af byen skal gå igen ved broen.

Håbet var, at projektet kunne blive behandlet politisk i løbet af efteråret, så det kunne laves samtidig med udskiftning af broen, men det er kun delvist sket.

- Politikerne har nikket til at vi bruge nogle ekstra penge på at sætte et særligt gelænder op, da det haster lidt i forhold til udskiftning af broen. Alternativet ville være at sætte et dødsygt autoværn op, og det er vi ikke interesseret i, fortæller leder af Hedensted Kommunes plan-afdeling Karina Kissum Jensen.

Det betyder dog ikke at resten af projektet er sparket til hjørne, understreger hun.

- Det haster bare ikke så meget. Vi skal bare lige have de sidste detaljer på plads, og så regner jeg med det skal behandles politisk på ét af de kommende møder i PKØ (Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi red.) lyder det fra Karina Kisum Jensen.

Tørring: De mange vej- og byggeaktiviteter i Tørring by får snart betydning for et af byens knudepunkter; broen over Gudenåen, der skal udskiftes.

I følge en pressemeddelelse fra Hedensted Kommune vil arbejdet med at udskifte broen begynde mandag 27. januar, og det forventes at være afsluttet 108 dage senere, 13. maj. I den periode kan biler ikke passere, men der er åbent for fodgængere og cyklister over en midlertidig bro.

Alle øvrige trafikanter må altså bevæge sig af andre veje for eksempelvis at komme til og fra gymnasium, Gudenåcentret, skole og børnehave eller til butikkerne i centrum.

- Der kan komme afvigelser i datoerne, da den endelige tidsplan endnu ikke er 100 procent aftalt med entreprenørerne. Der kan også opstå ikke planlagte hændelser undervejs, der kan ændre tidsplanen. Der informeres løbende med gule skilte ved broen, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce