Annonce
Tørring Folkeblad

Nu skal vi have styr kommunens erhvervsstrategi

Annonce

Læserbrev: Det er ikke blevet lettere at være erhvervsvirksomhed. Digitalisering og kunstig intelligens effektiviserer reelt virksomheder med en faktor 10. De helt små iværksættere og start ups udfordrer de kendte brands.

Bankerne taler ikke længere om boliglån, men om energioptimering og grøn omstilling. Om en ny elcykel frem for bil nummer to. Hvor du før kunne planlægge langsigtet, kigger du nu ind i et marked, der er dødt om få år. Ofte overhaler virkeligheden strategien, og i Hedensted er kommunens strategi 12 år gammel og sendes snart på pension.

For få år siden talte de fleste af os om vækst som driver. Og det handler jo stadig om bundlinjen. Der er bare kommet flere af dem til. Nu handler det ikke kun om penge – vi kigger alle på flere faktorer. CSR er blevet et pejlemærke for de helt store virksomheder. Hvor regeringer og stater i disse år opfører sig skidt, går store brands og danske koncerner en anden vej. De taler nu om, hvordan de kan være med til at ændre den verden, de er er en del af. Stærke virksomheder, der gør noget for verden, det lokale og for samfundet.

I Hedensted Kommune skal vi have en ny erhvervsstrategi. Holdet og byrådet tager fat på arbejdet i dette efterår. Det er også på tide, for den gamle har over årtier på bagen. I et nutidsperspektiv burde dette være ‘helt til hest’. Alligevel er det gået godt. Hedensted har været i top som en af de kommuner, der har spillet bedst sammen med sine virksomheder. På samtaler, fællesskab, service og samarbejde.

Måske er det netop derfor, at det er gået så godt. Måske har det med samarbejdet, partnerskabet og, at vi kender hinanden, overhalet de store ord i strategien? Det er svært at være lille, men nogle gange er det fint at være små. Så vi kender hinanden, lytter og taler sammen og udvikler i fællesskab. Det er ubevidst CSR.

Om lidt tager vi hul på en ny strategi. Jeg tænker, den skal være mere agil. Så vi oftere tager den frem og tilpasser den til virkeligheden, og så vi løbende kan arbejde med udvikling og optimering. Og vi skal bygge den på CSR.


Hvor regeringer og stater i disse år opfører sig skidt, går store brands og danske koncerner en anden vej.

Jacob Ejs (S)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce