Annonce
Tørring Folkeblad

Ny bibliotekschef kommer med både biblioteks- og kulturerfaring

Thomas Ry Andersen kommer fra en stilling som leder af bibliotekerne i Haderslev og Kulturhuset Bispen. Arkivfoto
Thomas Ry Andersen fra Vejle er ny bibliotekschef i Hedensted Kommune.
Annonce

Hedensted: 44-årige Thomas Ry Andersen fra Vejle bliver ny leder af Hedensted Bibliotekerne fra 1. november. Han afløser Ulla Hoffer Henriksen, der gik på pension med udgangen af august 2019. 35 ansøgere bød ind på jobbet som leder for 20 medarbejdere og fem biblioteker i Hedensted Kommune.

Thomas Ry Andersen kommer med erfaring fra bibliotekerne i Vejle, Vejen og Fredericia og senest fra en stilling som leder af Haderslev Bibliotekerne og souschef i Kulturhuset Bispen. I tiden i Haderslev har Thomas også været involveret i at udvikle og afholde Trekantsområdets Festuge.

Han er bl.a. uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og er næsten færdig med en diplom i ledelse. Privat er Thomas gift med Anne Birgitte, der er bibliotekar på Vejle Bibliotekerne. De bor med deres to børn i Vejle. Når den ikke står på læsning af bøger i fritiden, bliver der også tid til tennis, gåture og vinsmagning.

Annonce

Skal skabe samarbejde

En væsentlig opgave for den kommende leder bliver at skabe synergi melle kommunale og private kulturaktører i bibliotekernes nærområder. Han skal også at styrke samarbejdet med de andre fagområder i kommunen og finde samarbejde uden for kommunegrænsen i både regionalt og nationalt regi.

- Jeg glæder mig meget til at lære de mange engagerede medarbejdere på bibliotekerne at kende. Men også til at komme ud i lokalsamfundene og tale med borgerne og de forskellige aktører, så jeg kan blive klogere på, hvad de er optaget af på kulturområdet, siger Thomas Ry Andersen i en pressemeddelelse.

Leder af Kultur og Fritid, Teresa Egballe, som den nye biblioteksleder refererer til, fremhæver bibliotekernes vigtige rolle i udviklingen af Hedensted Kommunes kulturliv. Bibliotekerne er en af de kulturaktører, som flest borgere har kontakt med, og derfor er hun også særdeles glad for ansættelsen af den nye biblioteksleder.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce