Annonce
Tørring Folkeblad

Nye restriktioner får biblioteker til at lukke helt

Hedensted Bibliotekerne lukker helt ned til og med 17. januar på grund af nye coronarestriktioner. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Annonce

Hedensted: Bibliotekerne i Hedensted Kommune lukker fra i dag, torsdag 7. januar, helt ned for fysisk udlåning og aflevering af bøger til og med søndag 17. januar.

Det sker på baggrund af Statsministerens seneste coronaudmelding, hvor restriktioner og anbefalinger blev strammet yderligere.

- I perioden vil der være lukket for såvel betjent som selvbetjent åbningstid, og det betyder også, at man ikke vil kunne hente reserveringer, bogposer og aflevere sine lånte materialer, skriver Hedensted Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Lukningen gælder bibliotekerne i Juelsminde, Hornsyld, Hedensted, Uldum og Tørring. Der vil i perioden ikke blive tilskrevet gebyrer for materialer, der skulle være afleveret i lukkeperioden.

- Man skal blot sørge for at aflevere sine materialer senest 14 dage efter, vi åbner normalt igen. Vi håber, vi får mulighed for at åbne mandag 18. januar, skriver bibliotekerne.

Hvis man har behov for materiale til undervisnings- eller forskningsbrug, kan man skrive til juelsmindebib@hedensted.dk, hvor en bibliotekar vil forsøge at hjælpe.

Har man spørgsmål generelt til nedlukningen, kan man ringe på tlf. 79 74 13 60 fra kl. 10-12 alle hverdage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Online Tegneskole

Annonce