Annonce
Tørring Folkeblad

Nytårskur i det bæredygtige tegn

280 deltog i årets nytårskur for det lokale erhvervsliv i Aale-Hjortsvang Minihal. Foto: Lennart Kjær Schouborg
280 var onsdag samlet i Aale-Hjortsvang Minihal til Hedensted Erhvervs årlige nytårskur. Både i taler, priser og en ny paneldebat centrerede emnet sig omkring klimaet.
Annonce

Aale: Det går egentlig slet ikke så ringe.

Således kan stemningen under onsdagens nytårskur for Hedensted Kommunes erhvervsliv opsummeres, hvis man er tilhænger af den jyske beskedenhed.

Omvendt frembrusende havde det nok lydt, hvis selvsamme nytårskur fandt sted lidt nærmere hovedstadsområdet, for der var rigeligt at positive aspekter at hive frem for borgmester Kasper Glyngø (S).

Salget af byggegrunde har aldrig været højere, boligsalget boomer ligeledes, og Dansk Industri har kåret kommunen som landets bedste til at få ledige i arbejde.

Samtidig er det evige smertensbarn, infrastrukturen, på vej i bedring, lod borgmesteren det forstå i sin tale. Men arbejdet står langt fra stille.

- Som ny formand for Business Region Aarhus kan jeg garantere, at jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at skubbe på en yderligere udvidelse af E45, lovede Kasper Glyngø.

Borgmester Kasper Glyngø (S) havde rigeligt at glæde sig over, da han kiggede tilbage på året, der var gået. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Annonce

Klima og vækst kan gå hånd i hånd

Ca. 280 af spidserne fra det lokale erhvervsliv var mødt frem i Aale-Hjortsvang Minihal, og som et nyt tiltag blev de foruden pindemadder og skåltaler i år præsenteret for en paneldebat bestående af virksomhedsejer Ulrich Kern-Hansen, Jane Baad Jensen fra Business Region Aarhus samt europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S).

Ud fra emnet bæredygtig produktion debatterede de vigtigheden i at sætte klimaet i højsædet, og hvordan man kan balancere netop det fokuspunkt uden at tabe international terræn.

- Jeg har lært på den hårde måde, at er der ikke overskud, kommer man ingen steder - heller ikke med sin bæredygtige vision eller budskab, sagde Ulrich Kern-Hansen, som netop har investeret 40 mio. kr. i en ny fabrik i Hedensted, der skal producere 3000 tons planteprotein om året.

Alligevel var der grundlæggende enighed om, at selvom den grønne omstilling på den korte bane kan koste for erhvervsdrivende inden for særligt transport og landbrug, ligger Danmark og de lokale virksomheder så godt i førersædet, at det kun vil skubbe bagpå væksten.

Annonce

To prismodtagere

Som en del af arrangementet blev der traditionen tro uddelt en erhvervspris. Den gik i år til Hornsyld Købmandsgård, der med en omsætning på et pænt stykke over halvanden milliard kroner om året er en mastodont i det lokale erhvervsliv.

Gennem tre generationer har den familieejede virksomhed fra postnummer 8783 aldrig været bange for at forgrene sig ud i et utal af forretningsområder, og de modtog prisen for sin risikovillighed og mod til at tænke stort og gå nye veje.

Som noget nyt, blev der desuden overrakt en Klima- og energipris. Den gik til Hedensted Fjernvarme, der med en række investeringer har taget den grønne førertrøje på. Hedensted Fjernvarme har haft en mangeårig strategi om alternativ energikilder, og har i de seneste år blandt andet investeret 38 mio. kr. i et 11.000 kvm solvarmeanlæg, seks mio. kr. i et nyt træpillefyr, og senest nærmer også et 30 mio. kr. stort overskudsvarmeprojekt med Air Liquide sig målstregen.

Resultatet har været til gavn for både miljøet og forbrugerne, da værket allerede mod slutningen af året står foran at blive næsten helt CO2-neutral, samtidig med at varmeprisen gennem årene er faldet med flere tusinde kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Annonce