Annonce
Læserbrev

Nytårskur i Hedensted: Mener borgmesteren ikke, at der er inspiration at hente hos nogen herfra?

Merete Skovgaard-Jensen. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce

Læserbrev: Jeg har som mange andre fået en invitation fra Hedensted Erhverv og Hedensteds borgmester, Kasper Glyngø, til den traditionsrige nytårskur i kommunen.

Normalt bliver jeg rigtig glad over at modtage en invitation, men denne invitation efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg har deltaget i nytårskuren med stor glæde i masser af år. Det er en anledning til at mødes med mange af kommunens driftige erhvervsfolk og handlende, engagerede foreningsfolk, borgere mv. Det sætter jeg pris på.

Jeg har tidligere lyttet interesseret til borgmesterens fortolkning af det forgangne år samt visioner og planer for det kommende. Og ikke mindst har det altid været meget spændende at opleve årets gæstetaler.

Gæstetaleren har indtil nu været en spændende oplægsholder med rødder i det lokale erhvervsliv. Vedkommende har fortalt om sin virksomhed og dens resultater, udfordrende forandringsprocesser, som vedkommende har stået i spidsen for, arbejdet med ændret image og markedsføring af sin virksomhed, udfordringerne med at komme igennem en "shitstorm" eller noget helt femte.

Disse oplæg har imponeret mig og givet anledning til eftertanke og inspiration.

I år har borgmesteren imidlertid bestemt, at det skal være anderledes. Det skal være slut med at invitere en erhvervsmand/-kvinde fra Hedensted Kommune.

I stedet er årets gæstetaler én af partikammeraterne, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, der er medlem af Europa-Parlamentet.

Jeg kender ikke Niels Fuglsang, men er sikker på, at han er en udmærket politiker og menneske. Dog undrer jeg mig lidt over, hvorfor deltagerne ikke længere skal inspireres af en person med rødder i vores lokale erhvervsliv.

Mener borgmesteren ikke, at der er inspiration at hente hos nogen herfra? Kan han ikke komme i tanke om lokale erhvervsfolk, der kan inspirere ham og os andre? Eller?

Set ud fra et demokratisk synspunkt kan det også undre, at der kun er fundet anledning til at invitere et europaparlamentsmedlem af én bestemt politisk observans, nemlig borgmesterens.

Er der virkelig ikke plads til andre tilgange i Europa-politikken end borgmesterens?

Hvad er i øvrigt årsagen til, at det netop er i år, der skal sættes fokus på det europæiske samarbejde på Hedensted Kommunes nytårskur?

Og er der inviteret bredt fra alle politiske partier, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet? Eller er det kun partikammeraten, der har modtaget en invitation?

Det kan være rigtig fint at forny og ændre på traditionerne, hvis forandringerne er til noget bedre. I denne sammenhæng mangler jeg bare at forstå, hvad bruddet med en god tradition handler om.

Det kan være rigtig fint at forny og ændre på traditionerne, hvis forandringerne er til noget bedre. I denne sammenhæng mangler jeg bare at forstå, hvad bruddet med en god tradition handler om.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Stranden skal være for alle

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Åben toghave

Tørring Folkeblad

Når ånderne banker på

Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce