Annonce
Tørring Folkeblad

Nyt Gudenå-gelænder forsinket: Misforståelse omkring farvet lys har udskudt opsætning

Det gule rækværk har præget bybilledet i Tørring siden september 2020. Alt imens er et alternativt rækværk endnu en gang blevet forsinket. Arkivfoto: Ingrid Trier
Historien om et rækværk på en bro over Gudenåen i Tørring er efterhånden ved at blive lidt af en føljeton. Først tog det et år at træffe en beslutning om at udskifte det eksisterende, og nu er opsætningen af det nye forsinket med over en måned, fordi der er sket en misforståelse om, hvilken type lys, der skal være i gelænderet.

Tørring: Hvad sker der egentlig med det gelænder? Skulle det ikke have været skiftet i februar?

Flere læsere har den seneste tid stillet spørgsmål til redaktionen omkring et meget omtalt gelænder på broen over Gudenåen midt i Tørring.

Forhistorien er kort fortalt, at det nuværende gule jern-gelænder tilbage i september 2020 blev sat op på den nyindviede bro over Gudenåen i Tørring.

Annonce

Tanken med gelænderets udformning var, at det skulle trække tråde til Gudars gule sten i rundkørslen i den anden ende af byen, men det stod hurtigt klart for både kommunen, Tørring Udviklingsråd og ikke mindst Tørrings borgere, at udtrykket ikke ramte helt plet.

Varemangel

Herefter forsøgte Hedensted Kommune og Tørring Udviklingsråd at finde måder man kunne ændre udtrykket på gelænderet, men efter et års tid med undersøgelser af forskellige forslag, blev konklusionen i sommeren 2021, at der skulle et nyt gelænder til.

Valget faldt på et glas-gelænder produceret af KSM-Kragelund. På grund af varemangel kunne gelænderet dog først leveres i februar 2022. Sådan lød det i hvert fald i årets begyndelse i denne avis.

Sagen kort

Februar 2020: Arbejdet med at udskifte broen over Gudenåen går i gang.

15. juni 2020: Broen åbner efter 133 dages arbejde, men uden gelænder, da man er kommet "for sent i gang med processen omkring rækværket". Et midlertidigt træ-rækværk sættes op.

Primo september 2020: Det nye gule rækværk sættes op og bliver hurtigt udskældt i byen.

Sommeren 2021: Hedensted Kommune og Udviklingsrådet beslutter, at der skal bestilles et nyt rækværk, som bliver af glas, pga. leveringsudfordringen kan rækværket først sættes op i februar 2022

April 2022: Udviklingsrådet bliver opmærksomme på, at det nye glasrækværk er bestilt med "forkert lys", derfor forsinkes produktionen en måneds tid, indtil der findes en løsning på lyskilden.

Men som de fleste Tørring-borgere sikkert har bemærket, er gelænderet endnu ikke udskiftet, selvom vi nu skriver maj måned.

Årsagen er ifølge Michael Laursen fra Hedensted Kommune, at der har været en misforståelse omkring hvilken slags belysning, der skal sættes op i håndlisten på gelænderet.

Tørring Udviklingsråd har ønsket lys, der kan skifte farve, mens KSM Kragelund havde forstået, at der skulle almindelig hvidt lys i gelænderet.

- Det har vist sig at være en større udfordring at skaffe det farvede lys, og det har forsinket det hele med en måneds tid, forklarer Michael Laursen.

Annonce

Er på vej

I følge Brian Christiansen fra Tørring Udviklingsråd er der nu fundet en løsning på lys-udfordringen, så gelænderet inden for en overskuelig fremtid kan blive sat op.

Hverken han eller Michael Laursen, tør dog sige noget præcist om, hvornår opsætningen kommer til at ske.

- Men jeg har da en klar forventning om, at det kan komme op inden sommerferien, lyder det fra Brian Christiansen.

Spørg, vi finder svar

Spørg Redaktionen

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have avisen til at undersøge?

Send det til os via spørgeboksen på hsfo.dk/kontakt, og måske bliver det dit spørgsmål, vi prøver at finde et svar på.

Vi udvælger jævnligt spørgsmål og bringer dem til afstemning blandt læserne.

Han er naturligvis ærgerlig over, at der er kommet endnu en forsinkelse i gelænder-sagen, men roser samtidig Hedensted Kommune, for at de har taget det alvorligt, at det første gelænder "ikke sad lige i skabet".

Hvorfor satte I det ikke bare op med det hvide lys?

- Vores udgangspunktet var, at nu ville vi sørge for, at det hele var rigtigt den her gang. Det farvede lys vil vi bruge aktivt til f.eks. at fejre årstiderne og andre begivenheder. Ekstraprisen for lyset er så lille, at det ville være tudetosset at droppe det, bare for at få gelænderet op lidt hurtigere, lyder det fra Brian Christiansen.

Nogle borgere har overfor avisen givet udtryk for, at man nu har vænnet sig til det gule gelænder, så det måske alligevel ikke er nødvendigt at udskifte det. Kan du forstå den holdning?

- Der er rigtig nok gået lang tid med at få skiftet gelænderet, men det ville være dumt og spild af penge at lade være med at skifte det nu. I udviklingsrådet reagerede vi dels på vores eget indtryk af gelænderet og på den kraftige reaktion fra byen, og jeg vil gerne rose kommunen for at bakke op om det, svarer Brian Christiansen

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted og Odder får hver otte millioner til lokal udvikling: Hør hvordan du kan bidrage til at fordele pengene

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Det er dejligt endelig at se, at nogle medlemmer af regionsrådet faktisk er lydhøre for problematikken omkring responstider

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Regionsrådsmedlemmer reagerer på kritik af responstider: Der skal være kvalitet og tryghed i ambulancedriften i hele regionen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Buschauffør blev overfuset og slået: Politi leder efter gerningsmanden

Hedensted/Juelsminde Avis

Danmark skal være et land, der melder sig ind - og ikke ud - når der er brug for at tage ansvar i den verden, vi er en del af

Hedensted/Juelsminde Avis

KD støtter friplejehjem i Løsning: Ældre bør have frit valg, når de skal på plejehjem

Tørring Folkeblad

Unge tog ansvar, efter møller skrev på Facebook: - Det er positivt, at nogen tør stå frem og stå ved, hvad de har gjort

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Sådan kombinerer du sommerferie og vægttab

Hedensted/Juelsminde Avis

Det er vigtigt at måle alle infrastruktur-investeringer efter samfundsøkonomisk rentabilitet, hvilket helt forsvinder i debatten om timedrift og togfond

Tørring Folkeblad

Salmeforfatter fortæller om livet

Tørring Folkeblad

Nyt tilbud: Nu kan seniorrådet træffes på biblioteket

Tørring Folkeblad

Cyklist blev påkørt og fik hjernerystelse: Bilist kørte videre

Annonce