Annonce
Tørring Folkeblad

Opfordring: Tænk jer om før Vikingemarch

Der er tradition for, at der tages mange forskellige køretøjer med i kæret, når der gåes vikingemarch kristi himmelfartsdag. Arkivfoto: Per Thomsen
Annonce

Uldum: Sidste års ulykker i forbindelse med vikingemarchen, får arrangørerne til at gentage opfordringen om at tænke sig om, inden man drager ud på den traditionsrige march ud i Uldum Kær torsdag formiddag.

Ulykkerne skete bl.a. på selve marchen, da et hjemmebygget køretøj væltede, og flere derved kom til skade - én så alvorligt at hun blev hentet med helikopter. Senere på dagen skete der et uheld med en havetraktor.

- Jeg håber, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man drager ud på marchen. Én ting er at køre rundt på en havetraktor, noget andet at bygge en festsal ovenpå, lyder det fra Otto Knudsen fra Vikingefestkomiteen.

Han understreger dog, at komiteen ikke har i sinde at lave retningslinjer for transportmidler på marchen.

- Marchen foregår på offentlig vej, og derfor kan vi ikke lave regler for, hvad man tager med. Det eneste, vi gør, er, at vi opfordrer folk til at gå en tur i kæret, og så håber vi på, de på et tidspunkt vender tilbage til pladsen og fester videre der. Det ville være noget andet, hvis det hele foregik inde på en lukket plads, lyder det fra Otto Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce