Lindved: Haveselskabet Sydøstjylland inviterer til plantemarked på Agersbøl Gods på Agersbølvej 25, 14. maj klokken 10-13.
De sidste to år har markedet været aflyst, men nu prøver de igen. Stande skal være opstillet og klar til åbningen kl. 10.
Planter, løg, knolde og frø samt alle andre haverelaterede ting kan omsættes ved salg, køb eller bytte, og der vil være tombola og mulighed for at købe kaffe/the
Der må ikke parkeres på græsset i alléen op til gården. Der kan være meget blød bund, og græsset må ikke beskadiges.
Standpladser anvises ved ankomst og koster en gave til tombolaen. Tilmelding er ikke nødvendigt.