Annonce
Tørring Folkeblad

Slut med pomfritter og pølsemix: Cafeteria genåbner ikke efter corona-nedlukning

Butikschef hos Circle K i Ulkær ved Lindved, Linda Ottosen skal fremover kun fokusere på at drive tankstationens butik og ikke det tilstødende cafeteria.Arkivfoto: Yilmaz Polat
13 medarbejdere har mistet deres job efter Circle K netop har besluttet at lukke kædens cafeteria ved tankstationen i Ulkær ved Lindved. Butikken vil i stedet udvide med varme retter.
Annonce
Lindved: Efterspørgslen på pølsemix eller wienerschnitzler i Lindved og omegn er ikke stor nok til, at et cafeteria kan løbe rundt.
Det har den landsdækkende tankstations-kæde Circle K  måtte erkende, og den har derfor valgt at lukke cafeteriaet ved kædens tankstation i Ulkær ved Lindved med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser presse- og kommunikationsansvarlig Dennis Dalgaard.
- Vi har kigget på trafikken i cafeteriaet gennem længere tid og har konstateret, at det ikke var holdbart i længden i sin nuværende form. Derfor har vi valgt, at vi i Ulkær i stedet vil fokusere på at drive servicestation, lyder det fra Dennis Dalgaard.
Lukningen af cafeteriaet betyder, at i alt 13 medarbejdere heraf tre fuldtidsansatte er afskediget. En besked som medarbejderne modtog 2. juni. På grund af coronakrisen har cafeteriaet dog været lukket siden 4. april, og medarbejderne har derfor været hjemsendt frem til 2. juni.
Dennis Dalgaard afviser, at coronakrisen har haft indflydelse på beslutningen om at lukke cafeteriaet.
- Det er en beslutning, der har været undervejs længe, også længe inden, der var nogen, der kendte til corona, og de to ting har ingen sammenhæng. Vi er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til vores medarbejdere, men der er mulighed for at få hjælp til at komme videre i andre job, lyder det fra Dennis Dalgaard.
Annonce

Varm mad i butikken

I forbindelse med lukningen af cafeteriaet bliver butikken opgraderet, så man fremover vil kunne købe varmt mad som f.eks. burgere, frisklavede sandwich og frisklavede drikkevarer.  Maden vil kunne spises i butikkens loungeområde. Der vil også stadig være mulighed for, at chauffører kan tage et bad på stationen.
Hvad der skal ske med køkken og cafeterialokalerne er endnu ikke afgjort.
- Vi er ved at overveje, hvad der skal ske, men har endnu ingen konkrete planer, lyder der fra Dennis Dalgaard.
Hvad årsagen til den manglende omsætning i cafeteriaet er, kan Dennis Dalgaard ikke komme med et bud på.
Tankstationen inklusiv cafeteriaet har dog i mange år nydt godt af sin placering ud til Hovedvej A13. Men åbningen af motorvejen til Tørring i 2013 har givetvis betydet en væsentlig nedgang i trafikken forbi stationen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ny bedemand har overtaget i Tørring og Hedensted: Del af større kæde

Annonce