Annonce
Tørring Folkeblad

Ny mand er kommet ind i varmen: Kommer fra en rolle som næstformand

Formulering af nye mål og visioner bliver en af de vigtige opgaver for den nye formand Mads Damgaard. Han er 40 år og arbejder i et transportfirma til hverdag. Pressefoto
Den nye formand har et godt kendskab til kraftvarmeværket. Han har haft en plads i bestyrelsen siden 2009.
Annonce

Tørring: 40-årige Mads Damgaard er ny formand for Tørring Kraftvarmeværk.

Han har taget over efter 65-årige Søren Therkildsen, der efter 12 år som formand og tyve år i bestyrelsen har fundet, at tidspunktet for et skift var rigtigt.

Den nye formand er ganske erfaren med bestyrelsesarbejde i kraftvarmeværket.

- Jeg har været med i bestyrelsen i ti år nu og er den, der har været med i længst tid. Så det var oplagt for mig at træde til. Jeg synes, det er en spændende opgave at være formand. Jeg glæder mig til det, siger Mads Damgaard.

Søren Therkildsen har i forbindelse med planlægningen af sin pension ønsket at aflevere kraftvarmeværket i god stand og lade nye kræfter komme til. Pressefoto

Han har boet i Tørring siden 1986 og arbejder til dagligt som disponent i et transportfirma. Engagementet i kraftvarmeværket udsprang af nysgerrighed.

- Langt tilbage kom jeg til at sidde og studere en varmeregning og talte i den forbindelse med den daværende formand. Han spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive suppleant. Det tog jeg imod med stor interesse, siger Mads Damgaard.


Vi skal komme lidt nærmere at sætte nogle tal på den grønne omstilling og definere, hvordan vi på sigt kommer i mål med at blive total fossilfri.

Mads Damgaard


Annonce

Skal sætte kursen

I bestyrelsen bliver en af de vigtige opgaver at formulere mål og vision for fremtiden.

- Vi skal komme lidt nærmere at sætte nogle tal på den grønne omstilling og definere, hvordan vi på sigt kommer i mål med at blive total fossilfri. Vi har blandt andet to gaskedler, som ikke kommer til at overholde miljøkravene på sigt. Det bliver en del af den grønne omstilling at bytte dem ud med grønt brændstof, siger Mads Damgaard.

Den nu tidligere formand Søren Therkildsen er udtrådt af bestyrelsen. Det har efterladt en ledig plads, som suppleanten Kim Andersen har sat sig på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Springvandet slukkes

Tørring Folkeblad

Adventsmøde i Hammer

Annonce