Annonce
Tørring Folkeblad

Tag en selfie, kom i avisen og vind

Tag en selfie i avisens selfiebox og deltag i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner. Arkivfoto
Tørring Folkeblad stiller en selfie-box op på torvet i forbindelse med den store fødselsdagsfest i byen 21. til 22. juni. Der er et gavekort på højkant til de bedste billeder.
Annonce

Tørring: Har du altid drømt om at få dit billede i avisen? Så er chancen der nu.

I forbindelse med den store fødselsdagsfest i Tørring stiller Tørring Folkeblad fredag og lørdag en selfie-box op på torvet. Her er alle velkomne til at trykke på knappen og lade sig forevige. Enten som de er, eller med de rekvisitter, briller, masker m.m. der følger med boksen.

Efterfølgende vil de sjoveste, sødeste og bedste billeder blive trykt i avisen, mens alle de andre vil kunne ses på avisens hjemmeside efter weekenden.

Men ikke nok med det.

Tager man en selfie, deltager man samtidig i en konkurrence, hvor man kan vinde et gavekort på 500 kroner til en af de mange forretninger i Tørring, der er medlem af Tørring Handelstandsforening. Så tag kæresten, farmor eller datteren under armen og find din bedste grimasse eller indre model frem.

Vi glæder os til at se jer.
Bag "My Selfie" står de to vejlensiske iværksættere Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Kendt fra Løvens Hule

Selfie-boksen, vi stiller op, kommer fra firmaet My Selfie i Vejle, som i foråret deltog i DR-programmet Løvens Hule.

Her lykkedes det de to vejlensiske iværksættere Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen at få samtlige fem "løver" til at skyde penge ind i deres virksomhed. De købte sig ind i My Selfie med tilsammen én million kroner.

Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen stiftede My Selfie i 2016, og i dag tæller virksomheden tre fuldtids- og to deltidsansatte. Planen er, at virksomheden nu vil ud i Europa med deres selfie-box.

- I dag har vi en markedsdominerende position i Danmark, og derudover er vi via partnere til stede i Tyskland, Norge, Spanien og England, men vores mål er at opnå samme position, som vi har på det danske marked, på det europæiske marked, fortalte Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen til Vejle Amts Folkeblad i forbindelse med deres deltagelse i Løvens Hule.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Stranden skal være for alle

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Åben toghave

Tørring Folkeblad

Når ånderne banker på

Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce