Annonce
Tørring Folkeblad

Tidligere kolleger i mindeord: Birthe Høj vil blive savnet blandt Lindved Skoles pensionister

"Birthe var en lærer, der udstrålede glæde og energi, og det betød meget for hende at skabe et fælles rum for alle i klassen og derved give eleverne en tro på, at de kunne klare opgaverne", lyder det i mindeordene. Privatfoto

Birgith Havreballe, Lindved, Vejle, har sammen med Mogens I. Thomsen og Hanne Busch skrevet mindeord om Birthe Høj, en af deres tidligere kolleger på Lindved Skole.

Birthe Høj blev uddannet småbørnslærer fra det daværende Vejle Forskoleseminarium i 1971.

Hun blev ansat ved Lindved Skole i 1972 som småbørnslærer, dvs. som underviser af børnene i de yngste årgange.

Annonce

Senere videreuddannede hun sig på Danmarks Lærerhøjskole i linjefagene dansk og billedkunst og blev derefter ansat som overlærer ved Lindved Skole, indtil hun blev pensioneret i 1998.

I sin tid på Lindved Skole var Birthe Høj klasselærer, dansk- og billedkunstlærer for en lang række elever på alle klassetrin.

Birthe Høj var et musisk menneske, som lagde vægt på kunst og kultur. Det kom til udtryk i hendes arbejde for at give eleverne teater- og musikoplevelser og for at skaffe god kunst til skolen. Hun var et åbent og positivt menneske og var tillige en meget farverig person, som ikke gik ikke af vejen for nye trends.

Birthe var en lærer, der udstrålede glæde og energi, og det betød meget for hende at skabe et fælles rum for alle i klassen og derved give eleverne en tro på, at de kunne klare opgaverne.

Hun havde sine meningers mod i sin kamp for ligeværd og for de elever, der var fagligt udfordrede.

Birthe var meget afholdt af sine elever og deres forældre. Som samarbejdspartner var hun ligeledes afholdt og højt værdsat af sine kollegaer og af skolens ledelse.

Sammenholdet og fællesskabet omkring Danmarks Lærerforening var også vigtigt for hende, og hun mente, at det var naturligt og nødvendigt at slutte op om arbejdet med lærernes faglige og arbejdsmæssige forhold.

I mange år var hun aktiv sanger i Visens Venner i Vejle, og hun spillede gerne amatørteater, hvor hun også kunne bruge sin smukke sangstemme.

I Lindved var hun i nogle år instruktør i Sognegårdsforeningens revy, hvor Birthe med sine særlige humoristiske evner kunne iscenesætte de morsomste episoder med sine medspillere.

Birthe besad den skønneste selvironi og var et helt igennem autentisk menneske.

Birthe Høj vil blive savnet blandt Lindved Skoles pensionister, hvor hun var en værdsat deltager i de månedlige sammenkomster.

Annonce
Tørring Folkeblad

Kom til dobbeltkoncert med Vankelmod og TaLeTid

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Smittetallene stiger igen markant og især hos skoler: - Vi venter hvert minut på at få flere selvtests

Annonce
Tørring Folkeblad

70 år og stadig aktiv elektriker

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Kommune udvider åbningstider markant i flere kviktestcentre

Hedensted/Juelsminde Avis

Tredobbelt brand i weekenden: Både container, skorsten og hjemmebygget sauna stod for skud

Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Tørring Folkeblad

Gadepræst fortæller om sit arbejde ved kirkecafé

Hedensted/Juelsminde Avis

Smittetallene flader ud, men ligger fortsat højt: 14 sogne stadig helt i rødt

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Vi vil gerne have sundhedsråd om modermærker, men ikke om rygning

Annonce