Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken
46-årige Jeanette Sørensen deltog i 2019-udgaven af Masterchef, hvor hun bl.a. imponerede med sine braiserede svinekæber. Nu har hun slået sig ned i Hvirring med sin mand Carsten og har lavet foodtruck- og cateringkonceptet: Tacobixen, som hun driver ved siden af sit arbejde som pædagog. Foto: Michael Svenningsen
Jeanette Sørensen fra Hvirring kan ikke sidde stille. Hun arbejder som pædagog om dagen, underviser i karate om eftermiddagen og laver tacos i weekenden. Deltagelse i tv-programmet Masterchef gav hende mod på at lave sin egen food-truck Tacobixen.