Annonce
Tørring Folkeblad

Tinnetgårds elever tog mod 800 glade høstgæster

Når der var behov for en forfriskning eller en bid mad, bød caféen på hjemmelavede frikadellesandwich og biksemad af egen avl og andre lækkerier. Privatfoto
Annonce

Vonge: Omkring 800 gæster kiggede forbi og der blev hygget overalt, da Bo- og Erhvervsskolen Tinnetgaard i weekenden 31- august-1. september holdt høstmarked med masser af oplevelser for alle.

Her var der mulighed for at komme tæt på kyllinger, kaniner, gedekid og lære mere om grise, heste, køer og høns. Mange børn var på skattejagt gården rundt, ved blomsterbedet kunne man få hjælp til at binde sin egen buket, lave insekthoteller eller sylte løg. Der var mountainbiketure, foredrag om spiselige blomster og hestevognsture, ponytrækture, snobrødsbagning, og leg i halmen.

- Det er en kæmpe oplevelse at se, hvordan eleverne håndterer sådan en dag, og de får afprøvet både ressourcer og kompetencer. Eleverne, som til dagligt arbejder på Tinnetgaard, viste, at de på trods af både livsudfordringer, diagnoser og nedsat arbejdsevne, kan finde overskud til at arbejde koncentreret en hel weekend, bevare overblikket og levere både smil og høj service, lyder det i en pressemeddelelse fra Karin Klingspor Fasterholdt, stedets pr-medarbejder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Annonce