Annonce
Tørring Folkeblad

To landsbyer har fået penge til anlæg af baner: Her kan du tage et slag padel senere i år

Padel er en helårsaktivitet, og den er meget populær i øjeblikket. De særlige baner, som sporten kræver, popper op i flere og flere byer og landsbyer. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Både i Rask Mølle og Barrit vil man med på en af tidens store trends. De to padelprojekter og fire andre har fået store tilskud fra Det Fælles Landdistriktsråd.

Rask Mølle/Barrit: Med lidt held kan den meget populære sport padel i løbet af sommeren poppe op i yderligere to landsbyer i Hedensted Kommune.

Det Fælles Landdistriktsråd har sidst i januar delt en million kroner ud til lokale projekter og blandt disse er to padelprojekter - et i Rask Mølle og et i Barrit.

I Rask Mølle arbejder den lokale idrætsforening på at få anlagt to baner på et areal mellem multibane og tennisbaner. Det koster ca. 750.000 kroner, og fra landdistriktstrådet har foreningen fået de første 300.000 kroner.

- Det er dejligt. Vi har fået små 100.000 kroner ved siden af fra lokale, så nu har vi det halve af det, vi skal bruge, siger formand Anja Andersen, Rask Mølle og Omegns Idrætsforening.

Annonce

Opdagelsen på Lanzarote

Som mange andre fik hun øjnene op for den tennis- og squashlignende sport under et ferieophold på Club La Santa på Lanzarote. Hjemme i Rask Mølle var man med på at etablere baner til anvendelse for folk, der betaler kontingent eller betaler fra gang til gang.

De har fået tilskud

Det Fælles Landdistriktsråd i Hedensted Kommune har på et møde 25. januar uddelt godt en million kroner til seks lokale projekter:

Bjerre Borgerforening: 25.000 kr. til projektet Udeliv og Samvær.

Rask Mølle Borgerforening: 100.000 kr. til projektet "Rekreativt bynært grønt område".

Barrit Idrætsforening og Barrit Kultur- og Idrætscenter 150.000 kr. til etablering af padelbane.

Juelsminde Naturlegeparks Venner: 250.000 kr. til udvidelse af legeparken.

Lindved Lokalråd: 270.000 kr. til aktivitetsområde.

Rask Mølle og Omegns Idrætsforening: 300.000 kr. til etablering af to padelbaner

Sidste år bremsede coronavirus projektet, men nu med den store pengeindsprøjtning er det kommet rigtigt fra land. Håbet er, at folk fra omkringliggende byer vil tage en tur til Rask Mølle for at slå til bolden på padelbanerne.

Banerne vil også kunne bruges til aktiviteter som basket, udendørs håndbold og floorball, hvis der skulle være ledige tider og interesse for det, tænker Anja Andersen.

Annonce

Bøhlandet kan også

Hun krydser fingre for, at tingene falder på plads, så der kan ske indvielse til sommer eller til efteråret.

- Vi har ikke søgt om penge ret mange steder, så nu er det bare at få skudt det i gang, så vi kan berige vores idrætsliv og by med noget nyt og spændende, og så os herude på bøhlandet ikke skal ind til større byer for at være med på moden, siger formanden.

Annonce

Bred appel i Barrit

I Barrit er idrætsforeningen og kultur- og idrætscentret sammen om et andet padelprojekt.

Her går man efter anlæg af en enkelt bane. Den placeres på en af idrætscentrets boldbaner, kan man læse ud af ansøgningen til Det Fælles Landdistriktsråd.


Nu skal vi lige have svar på de sidste ansøgninger, vi har ude, og så skal vi have søgt byggetilladelse og i gang med at få indhentet tilbud på det konkrete projekt.

Renata Carlsen, næstformand, Barrit Kultur og Idrætscenter


Der er søgt om og tildelt 150.000 kroner til projektet, som skal give børn såvel som pensionister en ny aktivitet.

- Man kan få sjov ud af det, selvom man ikke er en ørn med en bold. Det er nemt at gå til. Derfor tænker vi, at nogen, som ellers ikke dyrker idræt, kan få lyst til at spille det her, siger Renata Carlsen, næstformand, Barrit Kultur- og Idrætscenter.

Annonce

Midt på sommeren

Der er ikke langt til Juelsminde, hvor man har to baner, men det gør ikke noget.

- Banerne i Juelsminde er jo optaget hele tiden. Jeg tænker, der er et stort kundegrundlag til den her sport, siger Renata Carlsen.

Hun håber, at banen kan blive indviet i løbet af sommeren.

- Men nu skal vi lige have svar på de sidste ansøgninger, vi har ude, og så skal vi have søgt byggetilladelse og i gang med at få indhentet tilbud på det konkrete projekt, siger hun.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Nu skal der sættes pris på lokale butikker: Detailhandelspris uddeles for første gang

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 7

Annonce