Annonce
Tørring Folkeblad

Udsatte børn og unge mangler mentorer

Alle Lær for Livets mentorer kommer på kursus, inden de bliver tilknyttet et barn. Arkivfoto: Louise Koustrup
Annonce

Juelsminde/Flemming: Lær for livet-programmet, der arbejder for at styrke udsatte børn og unges faglige, personlige og sociale kompetencer, råber vagt i gevær.

Allerede inden corona-krisen klarede de udsatte børn sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende kammerater, og den negative spiral har fået et ekstra nøk i den gale retning i forbindelse med den verdensomspændende pandemi, idet mange udsatte børn og unge slet ikke deltager i den virtuelle undervisning, som skolerne har kørt med under hjemsendelsen af eleverne. Ifølge Lær for livet er behovet for mentorer derfor større end nogensinde. I henholdsvis Juelsminde og Flemming mangler tre børn således mentorer med opstart i september.

Annonce

Et forløb på seks år

Lær for livet-programmet tager børnene under deres vinger i seks år. Her får børnene både faglighed og fællesskab samt tilknytning til en frivillig mentor, hvis opgave er at hjælpe barnet fagligt, samtidig med at være en tiltrængt støtte og rollemodel. Som mentor skal man have lyst til, i samarbejde med barnets forældre, plejefamilie eller institution, at være en faglig støtte for barnet samt give det nogle gode kulturelle oplevelser. Som mentor mødes man med barnet to-fire gange om måneden. Alle mentorer klædes på til opgaven via uddannelse. Yderligere informationer om ordningen kan findes på laerforlivet.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 26

Annonce