Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 43

Landbetjent Michael Tranholm - Træffetid hver torsdag fra kl. 14-17 - på Tørring Borgerservice, GudenåCentret - Tlf . 51 24 92 09 - Evt.: Horsens Politi, tlf. 114 (www.politi.dk). Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Tørring: Forhistorien har langt flere spørgsmål end svar, men i hvert fald fik Sydøstjyllands Politi tirsdag formiddag ved 10-tiden en anmeldelse om, at en kænguru løb frit rundt på Østergade i Tørring.

Den ca. 50 cm høje kænguru er i skrivende stund endnu ikke fundet, hvorfor politiet henstiller til, at borgere ringer 114, hvis de ser den.

Det er langt fra første gang, en kænguru er sluppet løs i Hedensted Kommune. Frem mod 2016 huserede en kænguru i Løsning-området, inden den blev skudt i en mindre skov. Adskillige gange har også albino-kænguruen Hiphop været på eventyr i og omkring Bjerre.

Annonce

Hjortsvang

I løbet af torsdag aften var der hele tre indbrud i Hjortsvang.

Det ene var i et hus på Borgergade kl. 20.24. Her har et overvågningskamera fanget en østeuropæisk talende mand, 175-180 cm høj, kraftig af bygning med kort brunt hår. Han bar kasket, en jakke med reflekser og arbejdsbukser.

Gerningsmanden er kommet ind ved at bryde en terrassedør op og har efterfølgende flået alarmen ned. Der blev stjålet smykker.

De to andre indbrud fandt sted på Hjortsvangvej mellem kl. 16.50 og 21.45. I det ene hus blev et vindue brudt op, men der er ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Ved det andet hus har gerningsmanden brudt et vindue op med et koben og stjålet en bærbar HP-computer, en Samsung tablet, en Iphone 7, en pung med 800 kr., smykker og ure, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Lindved

Torsdag mellem kl. 10.45 til 14.05 var der indbrud i en villa på Riberlundvej ved Lindved.

Der blev knust en rude, og gerningsmændene har været i alle rum og rodet i alle skabe. Der blev stjålet seks flasker rødvin og to ure af mærket Festina og BMW, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Lindved

Et hus på Bavnbjergvej udenfor Lindved blev mellem kl. 13 og 14 torsdag udsat for indbrud.

Tyven kom ind ad en nordvendt ulåst bagdør og har rodet i skuffer og skabe. Der er stjålet et pengeskab, et Trio Omega Seamaster ur, smykker og arvede ure, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Tørring

- Det brænder i Superbrugsen i Tørring, og hvis politiet kommer derud, så bliver de skudt.

Sådan var meldingen til 112 søndag kl. 12.50, fortæller fungerende vicepolitinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen viste sig at være falsk og indgivet af to unge mænd fra byen på 18 og 21 år

- Via alarmcentralen finder man ud af, hvem de er og kører ud og arresterer dem. De bliver sigtet for trusler mod en offentlig person og for falsk anmeldelse og bliver efter afhøringen løsladt, fortæller Poul Steffensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Booktalks på bibliotekerne

Annonce