Ugens tema: Ø-kultur fremmer trivsel og gode karakterer

Tørring: 3. g'erne på Tørring Gymnasium venter lige nu på at få bedømmelsen af de vigtige SRP-opgaver, hvor karakteren tæller dobbelt på det endelige eksamensbevis. Og der er noget at leve op til, hvis de skal opnå samme gennemsnit som deres forgængere sidste år. Dengang udmærkede dimittenderne sig med et eksamensgennemsnit (for alle afgangseksamener) på 7,6 - det højeste i gymnasiets historie - og 0,2 over resten af landet.

Der er flere forklaringer på den gode udvikling, fortæller Katrine Bastholm, som er studievejleder på gymnasiet. En af dem er den type af elever, der vælger Tørring Gymnasium.

- På et storbygymnasium kan der være en vis automatik i, at eleverne vælger at gå der. Men Tørring ligger lidt i ingenmands-land, og selvom der går busser hertil, så er det for mange elever et bevidst tilvalg, når de vælger gymnasiet her. Det betyder, at de har gjort sig nogle tanker om, hvad der skal til for at klare gymnasiet, og at de er indstillet på at yde en indsats, siger hun.

En anden forklaring er, at den lidt afsides beliggenhed gør, at der ifølge eleverne hersker en form for ø-kultur eller efterskolestemning på det lille landgymnasium.

- Det handler om, at alle kender alle, og at eleverne er meget til stede, når de er her. Der findes ikke lige ti diskoteker nede af vejen, og derfor bliver eleverne her, til det slutter, når der er fest på gymnasiet. De bliver her også, når de har en fritime midt på dagen, og det er med til at give et godt sammenhold og en god trivsel, forklarer Katrine Bastholm.

Netop den sociale trivsel, ved man fra flere undersøgelser, er vigtig for det faglige udbytte, og på Tørring Gymnasium gør man en del for at fremme trivslen.

- Vi har blandt andet en tutor-ordning, hvor elever fra 2. og 3. g hvert år får til opgave at hjælpe de nye 1. g klasser godt i gang. Der er fire tutorer i hver klasse, og eleverne står i kø for at blive tutor, siger Katrine Bastholm.

Tørring Gymnasium har i mange år scoret højt på trivselsundersøgelser, og gymnasiet ligger også godt i en landsundersøgelse af gymnasiernes løfteevne.

- Løfteevnen er et udtryk for, hvor gode karakter eleverne opnår set i forhold til deres socioøkonomiske baggrund. Det er Dansk Erhverv, der laver undersøgelsen, og Tørring Gymnasium ligger nummer 15 ud af omkring 200 gymnasier, fortæller Katrine Bastholm.

Selvom Tørring Gymnasium har rykket sig mere på karaktergennemsnittet end de fleste, så er det en tendens på landsplan, at karaktererne bliver højere på de almene gymnasier.

Kathrine Bastholm mener, det kan skyldes, at de unge fokuserer mere på karaktererne i dag, fordi de bliver tvunget til at træffe nogle uddannelsesvalg tidligere i skolelivet end før.

Mens det for nogle er en god ting - bla. fordi karakterer kan være en motivationsfaktor - så er der også en bagside af medaljen.

- Hvis man kun tænker på at få et højt tal, så mister man måske noget af det, det også handler om i gymnasiet. Det er tre vigtige år i de unges liv, hvor de udvikler sig meget, og gymnasiet skal være med til at danne og modne dem og gøre dem klogere både personligt og fagligt. Jeg har som studievejleder et stigende antal samtaler med eleverne om, at den del også er væsentlig, siger Katrine Bastholm.

Som eksempel nævner hun en elev, der gerne vil studere medicin, og som ikke kan se formålet med at have oldtidskundskab.

- Så snakker vi om, at han eller hun ikke kun skal gå ud af gymnasiet som en potentiel medicinstuderende, men også som et menneske, der skal kunne agere i et samfund. Det er fint, at man vil være læge, men man skal også kunne forstå de mennesker, der kommer i konsultationen, siger Katrine Bastholm.