Annonce
Tørring Folkeblad

Vågetjeneste søger nye frivillige

Jørgen Ewers fra Ældre Sagen Tørring-Uldum var med til at oprette vågetjenesten for seks år siden. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce

Tørring: Ingen bør dø alene. Sådan lyder det fra Ældre Sagens lokalafdeling i den gamle Tørring-Uldum Kommune.

De har i seks år haft en vågetjeneste, der våger over døende på plejecentrene og i private hjem i området i samarbejde med hjemmesygeplejen og pårørende.

17 frivillige er pt. tilknyttet tjenesten, men fremover ønsker Ældre Sagen også at kunne tilbyde vågning i dagtimerne og derfor søges der nu yderligere frivillige. Det sker bl.a. via et informationsmøde om vågetjenesten i Frivillighuset i Tørring tirsdag 10. november fra kl. 14 til 17. Her vil der være mulighed for helt uforpligtende at tale med en af de erfarne vågere.

- Som våger kommer vi som en slags familiemedlem eller som en god nabo. Vi tager os ikke af plejeopgaver, men sidder og holder i hånd, læser højt eller snakker, hvis den døende ønsker det. Det handler om at være til stede i rummet og gøre en forskel både for den døende og de pårørende, der bliver aflastet og kan føle sig trygge ved, at der er nogen hos deres kære, fortæller Jørgen Ewers fra Ældre Sagen om arbejdet.

Alle vågere deltager i målrettede kurser arrangeret af Ældre Sagens kursusafdeling og er pålagt tavshedspligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Springvandet slukkes

Tørring Folkeblad

Adventsmøde i Hammer

Annonce