Annonce
Tørring Folkeblad

Velkommen lærkelil - jeg er kun lidt misundelig

Klummeskribent Uffe Christiansen. Foto: Michael Svenningsen

Klummen: Mens vi venter på foråret – der pludselig føles meget nær med op til 13 grader 25. februar – ja, så hører jeg en morgen denne forunderlige lille fugls sang. På min morgentur med hunden bliver vi pludselig akkompagneret af den skønneste livsbekræftende sang, nemlig lærkens.

Denne lille ukuelige fugl, hvis beskedne fjerdragt står i skærende kontrast til dens fantastiske stemme, som for mig altid har stået som den ultimative forårsbebuder. Den ”hænger” bare 25 meter over hunden og mig og giver koncert. Mere dansk kan det næppe blive.

Tænk, at en så lille fugl har så meget at skulle have sagt, eller rettere sunget, med så stor symbolsk betydning for Danmark. Her tænker jeg naturligvis især under besættelsen, hvor lærken bestemt også var en slags ”frihedskæmper”. Den blev symbol på trangen til frihed gennem sangen ”En lærke letted”. Teksten er forfattet af Mads Nielsen, der var apoteker i Kolding fra 1943-53, men også var digter og skrev tekster. Sangen var en bestillingsopgave fra KFUM's ungdomsafdeling, der lige efter besættelsen syntes, at der var behov for en frihedssang. Man må sige, at sangen ramte plet, og den blev nærmest en folkelig evergreen. Melodien, vi mest synger den på, er skrevet i 1945 af Mathias Christensen. Men i øvrigt har lærken siden nederlaget til Tyskland i 1864 været et af vores absolutte nationale symboler. Måske som et udtryk for, at selv et lille legeme kan opvise stor åndelig styrke.

Lærken tilbringer ofte vinteren i syd og sydvest Europa og vender tilbage sammen med lyset og de lunere vinde. Men en mindre del af bestanden er faktisk blevet standfugle, hvilket måske kan tilskrives det mildere klima. vi oplever nogle år. Dog synger den først i det tidlige forår eller sidst på vinteren, som jeg oplevede fornylig.

Ved nærmere eftertanke er jeg måske gået hen og blevet lidt misundelig på fuglen – på den gode måde. For den har stadig sin frihed til at hænge under himlen med sin skønne sang, der gør os glade. Vi må lige for tiden nøjes med at synge alene. Det er selvfølgelig også dejligt, men at synge sammen, sådan rigtigt at stå ved siden af hinanden – mangler vi. Om det er i kor eller til et møde, hvor man måske lige starter med en sang, eller en landskamp, en koncert osv. Jeg ved godt, at det med sang og musik er lidt af en kæphest for mig at fortælle om, men læserne må have mig undskyldt for at være fagnørd en gang imellem.

Vi må i disse tider ikke glemme de bløde parametre i menneskelivet – bl.a. musikken. Forfatteren og samfundsdebattøren Knud Romer har fornylig i et interview udtalt: ”Musikken sætter os i svingninger og får os til at svinge i takt. I stedet for at være isolerede i os selv, så lægger vi for et kort øjeblik vores private lukkethed og individualisme bag os og går op i en højere enhed, som musikken skaber. Folk, der har sunget sammen, har meget svært ved at komme op at slås, fordi de har været nøgne. At synge sammen er lige som at sidde i en nøgensauna. Du er nødt til at springe over din skygge, æde din skam og give dig hen. Sammen. Fantastisk!".

Vi er stadig forhindret i at synge sammen og gå til koncerter. Men foråret er på spring, og i mellemtiden vil jeg sammen med mange andre glæde mig over ”fribilletten” til lærkens og alle de andre sangfugles musikalitet, der kun tager til i den kommende tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Færre råger - flere agerhøns, tak

Tørring Folkeblad

Forsamlingshus investerede i nyt køkken, der står ubrugt hen: Har brug for lokalsamfundets opbakning for at overleve

Annonce