Annonce
Maj: Tørring var delt i to i månedsvis på grund af broarbejde over Gudenåen. Brofagene blev støbt ved siden af åen, og i maj blev de løftet på plads af en kæmpekran, der var lejet til lejligheden. Foto: Morten Pape
Tørring Folkeblad

År 2020 i billeder: Se året, der gik

Selvom mange ting var aflyst i 2020 på grund af coronavirus, skete der trods alt noget i Tørring-Uldum området.
Annonce
  • Maj: Tørring var delt i to i månedsvis på grund af broarbejde over Gudenåen. Brofagene blev støbt ved siden af åen, og i maj blev de løftet på plads af en kæmpekran, der var lejet til lejligheden. Foto: Morten Pape
  • Skobutikken Bitte Sko er klar til at åbning.
    Januar: Sermine Jupa (tv), Diana Hansen og Karina Dahl Jørgensen kunne i januar offentliggøre, at de var klar til at genåbne Bitte - Sko med Mere. Skobutikken gik konkurs i 2019, men genåbnede i begyndelsen af 2020. Foto: Mads Dalegaard
  • Februar: Februar var usædvanlig våd i år, hvilket førte til oversvømmelser. Tørring Camping mindede søndag 16. februar mere om et badeland end en campingplads. Foto: Betina Nygård Johansen.
  • Marts: Coronakrisen lukkede det meste af samfundet i marts. Nogle butikker i Tørring lukkede helt i nogle få uger, andre tilbød hjemmelevering eller andre kreative tiltag, men ret hurtigt lukkede butikkerne op igen. Foto: Ingrid Trier
  • farvel til børnehaven
    April: 15 brobygningsbørn sagde i april farvel til børnehaven Myretuen, men alt var ikke som det plejer på grund af coronakrisen. Børnene spiste udenfor med afstand og sagde farvel, selvom de ikke havde været i børnehaven i en måned. Foto: Morten Pape
  • Anderally05
    Juni: I juni måned arrangerede Tørring Handelsforening virtuelt anderally på Gudenåen, som ellers normalt bliver afviklet i forbindelse med Gudenåfesten. Men på grund af corona rykkede begivenheden på nettet. Foto: Mads Dalegaard
  • buttenschon05
    Juli: Thomas Buttenschøn kom i juli måned til Ølholm. Forældre til elever på Klejtrup Musikefterskole havde nemlig arrangeret en efterskolefestival i Ølholm, fordi efterskolerne var lukket i løbet af foråret. Foto: Morten Pape
  • August: Mads Klingenberg har under navnet Campingkongen etableret sig med køb og salg af brugte campingvogne i Tørring. Det var hans søn, der oprindeligt fik ham i gang med campingvognssalget, der nu er blevet en succes. Foto: Ingrid Trier
  • martyna01
    September: Martyna Szczęsna bor i Tørring og driver rengøringsfirmaet MS Rent med fire ansatte. Hun kommer fra Polen og er blevet temmelig godt integreret i byen. Avisen talte med hende i forbindelse med en serie om folk i kommunens byer. Foto: Morten Pape
  • Oktober: Dorte Røjgård har i to år haft en pluk-selv græskarmark på sine forældres ejendom på Enggårdsvej ved Hvirring. I takt med, at halloween-traditionen vinder frem, har hun fået flere og flere kunder. Foto: Elisabet D. Hyttel
  • moelle02
    November: Uldum Mølles vinger er ramt af råd, selvom de ikke har specielt mange år på bagen. En formiddag i november blev de pillet ned for at sikre, at de ikke knækker af i stormvejr. Foto: Morten Pape
  • December: Uldum IF kunne på grund af coronavirus ikke afholde den traditionsrige juletræsfest i hallen. I stedet gik Nissemor, i skikkelse af Nanne Siff Rasmussen, søndag rundt til familier, der havde bestilt besøg og en slikpose. Foto: Elisabet D. Hyttel

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce