Annonce
Trekantens Folkeblad

Ann Malene behandler fra Danmarks - måske - mest idylliske udsigt

Ann Malene Jensen behandler sin klienter i meget idylliske omgivelser. Foto: Jørgen Flindt
Ann Malene Jensen er osteopat og fysioterapeut, og hun har klinik på hjemadressen mellem Tiufkær og Højen. Her i en moderne skurvogn behandler hun, og fra klinikken er der udsigt til det rene danske idyl.

Tiufkær: Hvis forfatteren Morten Korch ellers levede, og han fik ondt et sted i kroppen, ja så ville han nok vælge at blive behandlet hos A.M.'s Fysio- Og Osteopatiklinik.

For her hos Ann Malene Jensens lille klinik er der dansk idyl for pengene. Her er der udsigt til hestene Kalle og Bine, der står og gumler på lidt halm, og i en anden retning kan man se spirende træer og en lille sø.

- Jeg har gardiner, som kan rulles for vinduerne, men mange siger, nej nej Malene, lad os da beholde udsigten. Og det er nu også lige meget med gardinerne, for der kommer jo alligevel ingen forbi herude på landet, siger Ann Malene Jensen.

Annonce
Vinduet forrest er ind til behandlerrummet. Hestene er Kalle og Bine, der er nogle meget sociale heste, som følger med i, hvem der kommer forbi. Foto: Jørgen Flindt

Ja, det skulle da være lidt råvildt eller måske en hare, men faktum er, at Ann Malene Jensen har klinik i en skurvogn ude på landet med udsigt til sø og skov.

- Min mor synes, at skurvogn lyder så forkert, men det er jo det, den oprindelig var. Men vi har fået den sat totalt i stand, så der nu er venteværelse med egen indgang i den ene ende. Toilet i midten, og så har jeg klinikken i den anden ende, hvor der er stort vindue med udsigt til søen, forklarer hun.

Det er totalt idyllisk og meget coronavenligt.

- Der er kunder, som søger hertil, fordi her er der ro, og modsat en klinik i byerne, er her ikke mange mennesker samlet. Her er kun mig og klienten. Skulle der komme en, der må vente lidt, ja så sidder vedkommende for sig selv imens. Desuden kan man parkere lige udenfor døren og selvfølgelig ganske gratis. Det har også vist sig at være en klar fordel, som mange er meget glade for, siger hun.

Osteopati og fysioterapi

Malene er 49 år, og hun er uddannet fysioterapeut for snart tyve år siden. Hun kører stadig ud som udkørende fysioterapeut i Kolding Kommune, men to dage i ugen er hun hjemme i vognen ved søen. Lige ved siden af der, hvor hun og familien bor.

Ann Malene Jensen er fysioterapeut og osteopat. Foto: Jørgen Flindt

Her tilbyder hun også osteopati.

- Osteapatien handler om at arbejde i helheder. Tingene hænger sammen, og det er en måde, jeg elsker at arbejde på, siger hun og fortsætter:

- Mine klienter er alle slags mennesker, og det passer mig godt, for jeg har efterhånden også en bred erfaring med i rygsækken, for jeg har gennem årene arbejdet med mange forskellige områder. Jeg har arbejdet meget med børn, men selvfølgelig også meget med voksne. Jeg har stor erfaring med ridesporten, og det betyder, at jeg også har mange hestefolk, som kommer med deres skavanker. Fordi jeg selv har redet meget, kender jeg til mekanismerne, siger hun.

Men først og fremmest behandler hun høj som lav, ung som gammel.

Og skulle Morten Korch komme forbi, kunne han også få en behandling her på briksen med Danmarks - måske - mest idylliske udsigt.

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

Nyt om Vejle - fortsat

Annonce
Annonce
Trekantens Folkeblad

På årets varmeste dag fik landsby en lille tysk strand

Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Hæder og smil: Gauerslund IF kom helskindet gennem corona-året

Trekantens Folkeblad

De mindste skal swinge sommeren ind

Trekantens Folkeblad

Opstartsmøde: Pendlerne vil samle sig

Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle - om Kellers Park, Lilholtvej med mere

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Trine, Fanden og Satan

Trekantens Folkeblad

Englystparken var atter fyldt med glæde og underholdning

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Jeg lader lærken synge

Trekantens Folkeblad

De skal konfirmeres 6. juni

Trekantens Folkeblad

Her kan du få en Heidi-behandling

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Ud i åen eller fjorden med det – men nu renset

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Derfor skal du vælge Sydlangeland - med mindre du er en kriminel, afvist udlænding

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Løb nu til, Ibrahim

Trekantens Folkeblad

Jeg er så glad for min cykel: Børn gav den gas til cykelløb

Trekantens Folkeblad

I Børkop samler man på dåseringe - og det gør en stor forskel

Trekantens Folkeblad

Det ensomme træ i det grønne

Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: De farverige og levende byer

Trekantens Folkeblad

Børkops midte skal atter summe af events

Trekantens Folkeblad

Et glimt af fortiden: Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ve’ det

Trekantens Folkeblad

For købmanden er sommerens vejrudsigt vigtig at følge med i

Trekantens Folkeblad

Vandretur kommer børnene til gode

Trekantens Folkeblad

Seks familier kan komme på ferieophold gennem Gauerslund Sogns Menighedspleje

Annonce